Læsning og Husandagt, som er saa nødvendig til opbyggelse heldst i Norge, hvor Kirkeveyen er saa lang og Kirketienisten formedelst Annexerne ikke saa jevnlig, helst for dem, som boe tilfields og langt borte, kand med tiden blive mere almindelig, saa ombedis de Kiere Brødre, at de paa mit ansvar efter denne Dag ingen tager for første gang til Guds Bord, som ei før har communiceret, uden de foruden deris Catechismi Læsning udenad ogsaa derhos kand tydelig og distincte læse i Bogen een stiill uden anstød, det maatte da være saadan besynderlig casus og umuelighed, som vanskelig skal forefalde, at de derudi kunde, dog ikke lettelig, dispenseres; thi om end dette vel siunes den gemene Mand en tvang i Begyndelsen, saa er det dog een tvang den de self vil takke Gud for, naar deris hierte bliver rørt til Gudsfrygt og øyene opladis, og derfor kand dette Monitum Pastorale strax giøres bekiendt, og derhos forsikris, at paa mine Visitatzer skal af de unge blive reqvireret ligesaavel deris Læsning i Bog som Læsningen udenad og deris Saligheds forstand.
Jeg haaber, at der i alle Sogner findes Præstens Medhielpere louglig antagne og anordnede, og hvor de ikke ere, at de da begieris og foreslaais, saasom det er meget nødvendigt til en Præstis sikkerhed, at hand ikke skal komme i uleilighed, naar hand ei har taget de behørige advarsler og gradus admonitionis i agt.
Jeg begriber meget vel, at det i Norge bliver vanskeligt Skoler og Skolemestere at holde i Sognerne, som dog er saa nødvendig for ungdommen, men jeg meener ogsaa, at gudelige Mænd, som tager sig Guds Kirkes trang nær til Hjertet, har udtenkt adskillige maader og veje, hvorved saadan mangel kunde hielpis. Derfor om nogen Proust eller Præst veed noget got forslag til Skolemestere at holde, eller andre nyttige forslag til Guds Kirkes opbyggelse, eller har sine pia desideria, da vil jeg dem ikke aleene med ald taknemmelighed og broderlig Kierlighed imodtage og samle, men og deraf udsøge, hvad jeg kand tenke efter tidernis Løb practicable at være og venteligt at obtinere, og det i dybeste underdanighed for vor Kiere og fromme Konge, hvis ønske og løst det i sandhed er at befordre Guds Ære, forestille. De Kiere Brødre har erfarenhed i Stiftet, Stæderne og manglerne, jeg har nogen erfarenhed i tiderne, og hvad som kand vente bifald eller ikke; lader os hellige den store Gud i vore hierter og opofre voris erfarenhed til Guds Ære, og forsøge, om ikke af det sammenskud noget got ved Guds Bistand kand fremskyde; og at baade Præsterne kand have tid at tenke derpaa og indsende det, saa og jeg ikke forhaste mig til noget forslag, inden alt er indskikket som ventis kand, saa vil jeg indtil
