de andre publiqve penge, og efterdi det ene Provstie ej kand vide, hvad det andet gjør, og jeg er vis paa, at de fleste Provstier heller betaler nu strax, end i Sommer at sende det ind, saa bliver vel sikreste, at det af Alle indbetales, og derimod hver Præst faaer Qvittering af Provsten, at det er den Academie Skat, som til 1ste July 1738 er forfalden, da jeg paa samme maade skal qvittere til Provsterne, og altsaa Enhver være uden Anke og Kraf. 4) Beder jeg og om den velgefald af Præsterne, saamange som i deres Sogn har dem, der har kjøbt Hospitalsgaarden at advare dem, at de inden Nytaar maa betale, thi efterdi jeg maa gjøre den sag til Ende, og pengene ere udlovede, og jeg skal levere sagerne fra mig uden Confusion, saa skulle det være mig hjertelig ukjært, om jeg nødes til, for ej self at være i fortræd, at bruge Lovens Rigeur mod Andre. 5) Endnu beder jeg om een Ting, sc. at Præsterne vil have den Godhed at paaminde mine Land-Bønder, at de nu denne Gang præcise og strax efter Nytaar betaler min rettighed og Restancer, saasom jeg ej kand give Credit, da jeg rykkes op herfra med mit hele Huus, og jeg ellers nødes til at give andre Restancer i Hænderne, som maaskee ej ville blive saa lemfældig med at forskaane dem for omkostning og 4de forhøielse, som jeg aldrig har taget af nogen. 6) Jeg hafde nær glemt at bede om, at alle, som har med Enke-Cassen at gjøre, enten Renter at betale eller Capitalen at udtælle eller Obligationer at give eller Pension at nyde, maatte paamindes strax efter Nytaar det at iagttage; thi 8 Dage efter Nytaar slutter jeg mit Regnskab, forsegler Cassen, og befatter mig ikke mere dermed. Skulle Lejermaals-Bøder til Cassen i dette Aar være hjemfalden, da beder jeg venlig, at de maatte følge ind med andre publiqve penge. 7) Her følger nu med Kongl. Bevillings Brev til Collect for En ved nafn Lyche i Laurvigen, men jeg venter ikke, at den i min tid kand komme ind tilfulde, hvorfor jeg og intet deraf vil modtage, men beder, at alle Provsterne ville, naar Collecten er indsamlet, indsende den til Hr. Stifts-Provsten indtil min Successors Ankomst. Jeg tager endnu ingen afskeed med Brødrene, thi jeg tænker vel, at der vil falde flere ting ind at skrive om for min Bortreise, imidlertid beder jeg, at Enhver ville troe, at endogsaa disse Ord ikke uden Græmmelse og Sindsbedrøvelse af mig kand meldes, thi jeg har dette Stift inderlig kjær, og Clericiets Godhed for mig har fortjent af mig, at jeg ej uden Græmmelse kand tænke paa Afskeed.
Christiania den 12te Novbr. 1737.
P. Hersleb.
