Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
100
A. Faye,

Velsignelse i eenhvers huus og en nye bestandig og uadadelig Erindring, at vi maaskee inden Aarets udgang kan stilles for hans ansigt, som vil fordre Regnskab af os for vor Gjerning og vor trofasthed i Bøn, i did, i aarvaagenhed at vinde Sjæle. Dernest kan jeg ikke uden inderlig glæde og Guds Lov og priis atter meddele Brødrene en nye prove paa vor Allernaadigste Konges retsindige og ret omhyggelige Bekymring for Guds Kirkes forbedring, Christendommens tilvext og Sjæles frelse, ved hosfølgende Kongl. Reglement om deres fremstillelse og Confirmation, som første gang vil gaa til Gudsbord, ved hvilken gudelig og høyst nyttig anstalt Hans Mayst. har sluttet det gamle Aar, og derved givet os haab om endnu flere gudelige omsorger i det nye. For de Præster paa Landet, som, efter min om det samme gjorde anstalt for 2 Aar siden, har været villige til at sætte dette i Verk og har siden fundet glæde og frugt deraf, vil det uden tvil være een meget stor glæde, at see saadan deres flid og saadan god gjerning af Kongen approberet og fastsat, paa det de des frimodigere og uden nogens modsigelse kand fare fort dermed. For dem, som ogsaa har tracteret den Sag med Lunkenhed, haaber jeg, at dette nu vil blive een stor opmuntring til at gribe Verket an med desto større lyst, flid og alvorlighed; for dem, som slet intet har gjort derved, af hvilke jeg og veed et par, hvilke er af det slags, som David taler om, at der skal endelig lægges tømme og bidsel paa, om de skal ville, hvilke intet vil gjøre for Guds skyld og Sjælenes skyld, men anseer alting for Byrder, der paalægges, til de bliver tvungen dertil, hvilke under en utidig og scrupuleus tvil, om og en Bisp kan befale saadant, blot føder enten deres dovenhed og hovmod, da de dog idetmindste kan vide, at, om saa er, ansvaret ikke bliver paa dem, som har gjort deres Ed: omne licitum obseqvium præctare, imperata paratissimo animo facere, men paa den, som beordrer det: for dem kan det da være en overbevisning, at deres Biskop vel veed, hvad han gjør, og med Guds Naades hjelp og Bistand ingen urimelige ting skal fange an. Gud selv lade nu denne velsignede anstalt og Kongens gudelige intention vel lykkes, Gud give alle Præster Naade og Aand til at være troe i dette, som visselig vil gjøre god frugt og indtryk i hjerterne og opmuntre den gemeene Mand, at drage nogen mere omsorg for deres Børns Skolegang itide. Til den ende ville nu enhver Præst tage ord for ord Copie af den Kongl. Anordning, og det saa hastig som skee kand, dernest gjøre en tydelig, forstaaelig og anstendig tillysning for alle Meenigheder, og baade oplæse de Artikler, som tilhører enhver i Meenigheden at tage iagt, saa og derhos gjøre en opmuntring til alle og forklaring, hvordan det er at forstaa,