Sognepresternes og Kapellanernes Tilhold og Ophold, naar de tænker sig i Ægteskab at indlade og udenfor Sogneprestens Hus begive, samt at forebygge Anledning for tilkommende Kapellaner (i de Sogner, hvor de herefter af Sognepresten maatte blive kaldet) til Dispute med Sognepresterne om deres Kosthold, uaar de ikke bliver i Sogneprestens Hus, gjøres det fornødent at udse i alle Sogner en vis Gaard af Prestebolets Gods, som kunde blive tillagt Kapellanen at bebo og bruge. Derfor det maatte behage Deres ædle Velærværdighed at indhente Sognepresternes Tanker, hvilken Gaard af Mensal-Godset de kan anse at være bekvem til Kapellanens Gaard, naar Presteenkens tillagte Gaard bliver exciperet, og anmelde samme Gaards Skyld; herom tilstiller mig saavel Hr. Provsten sine Tanker, som og de af Medbrødrene i Provstiet, som endnu ikke have Kapellaner, men kunde med Tiden behøve dem formedelst et eller andet paakommende Tilfælde. Desligeste maatte det behage Medbrødrene at give tilkjende, om der i deres Sogner findes nogen Gavekirke eller Kapel. Jeg venter forderligst denne Forklaring, hvilken hos mig er bleven forlengst, med Herrens Velsignelses Forønskning. Forbliver &c.
N. Dorph.
- Christiania Bispegaard
- den 18de Marts 1740.
- Allerkjæreste Brødre!
Udaf saadan hæslig Klage[1] findes det, at det os allernaadigst anfortroede Embede er exponeret som foruden det vigtige Regnskab, som skal gjøres den retfærdige Dommer for de anbetroede Sjæle, sine Farligheder i denne Tid, udi hvilken baade findes, som foragter Embedet og agter efter deres Domme Embedet ganske ugyldigt, saa og de, som misunder Embedets Tjenere den Smule Brød, de baade selv kan stoppe i deres Mund, saa og lade blive over til efterladte Hustruers og Børns Ophold. Gud kjender intentionen hos saadanne,
- ↑ Om denne Klage, forfattet af en hevngjerrig Officier i Indherred, se fölgende Kongebrev af 1ste Febr. 1743 og Biskop Kærups Erklæring i dette Tidsskr. VI, 40.
