hos Udflyttelsen være med Attest om deres Altergang forsynede, at deres Leilighed ei er at betale 1 ₻ 8 ß mere og mindre til Klokkerne for en Attest af Communionbogen om deres Altergang, hvorved ikke aleneste fattige Tjenestefolk bliver besværgede, men endog den Uorden i Menighederne indkommer, at adskillige Tjenestefolk uden Attest indkommen da, til saadant Klagemaal og Uorden at forebygge, agtes det tjenligt, at Sognepresterne i Kjøbstæderne alvorlig tilholde Klokkerne, at de ikke ved ubillig Fordring af en fattig Tjener for saadan Attest giver nogen Anledning til Klage eller Uorden, saafremt de ikke vil vente at blive lovligen tiltalte og dømte som Lovens Overtrædere ved at fordre mere end det, som Loven for slige Attester tillader; samt at Communionbogen, hver Gang Communikanterne ere indførte, skal indleveres Presten.
5. Naar Presterne ikke hos Aarets Udgang bekommer fra Kirkeeierne Kirkernes ordinaire Contributioners Betaling, da anmelder de det for Provsten, som derefter indberetter Biskopen det, som foranstalter samme Contributioners Inddrivelse ved Execution.
6 Jeg finder Fornødenhed at igjentage mit forrige Monitum, at Listen over Fødde og Døde i hvert Sogn skal forfattes fra Kirkeaarets Begyndelse og til samme Aars Slutning, efterdi jeg ikke endnu haver fra de fleste Steder bekommet saadanne Lister, som dog af mig bliver betids exigerede.
7. Efterdi Guds Riges Opbyggelse udi alle Menigheder finder bedst Fremgang ved Lærernes indbyrdes Kjærlighed og kjærlige Forstaaelse med hinanden, da formaner jeg Sognepresterne og deres saavel residerende som personelle Kapellaner at være flittige, at holde Aandens Enighed i Fredens Baand, paadet Menighederne ikke ved Lærernes indbyrdes Uenighed skulde finde Anstød; dette forebygge de residerende Kapellaner, naar de erkjender sig at være Sognepresterne subordinerede og ikke antager sig nogen Rettighed til at forrette noget udi Embedet uden Sogneprestens Vidende (Sognebudene og de Syges Besøgelse undtagen), Sognepresterne communicerer de residerende Kapellaner, dersom det ikke kan ske skriftlig, saa dog mundtlig det, som Stiftet indkommer til Publication.
8. Naar kongelig allernaadigst Dispensation erholdes af Nogen mod Bevilgning, at han, som bor i det ene Sogn, maa communicere i et andet Sogn, da er det fornødent, at Sognepresten communicerer Biskopen den allernaadigste Dispensation til Indførsel i Stiftsbogen til Efterkommernes Efterretning.
