de nærboende Kirke-Eiere ei betids betaler Kirke-Contributionerne og dem Presten tilstiller, da forholder Presterne sig efter Forordningen af 3die Januar 1727, som befaler, at dersom Kirke-Eierne ikke inden Jul betaler til Sognepresten Kirke-Contributionerne, skal Presterne tilstille Provsten en rigtig Fortegnelse derpaa, hvilken Provsten fra sig sender til Biskopen, samt derefter foranstalter hos vedkommende Kompagni-Chef Contributionernes Inddrivelse ved militair Execution. Dersom Kirke-Eierne ere langt fraboende og ingen Anstalt feier til Kirke-Contributinernes betimelige Betaling, da forholdes efter Forordningen af 21de Octbr. 1724, som befaler, at dersom Kirke-Eierne ikke forud betaler contante Penge, skal Sognepresten ei alene være befuldmægtiget, men endogsaa alvorligen befalet at tilholde sig saa meget af Kirketienden, som kan tilstrække til Contributionernes fulde Betaling. Dersom Kirke-Contributionerne skulde herefter over Tiden udeblive, og Provsten ei holder sig de kongelige Befalinger efterrettelig, da maa de vente, at samme Udgifter bliver hos dem udsøgte.
For det Niende. Efterdi endel Prester ere forlangende Oplysning om Rangs- og adelige Personers Copulation uden foregaaende Trolovelse, enten dem er tilladt, naar een ikkun af Personerne ere i Rangen eller Adel, eller om de begge skal saa være, da tinder de kjære Brødre dette Dubium løst og oplyst ved Forordningen af 6te Februar 1694, som allernaadigst dicterer, at naar begge Parter af dem, som ere i Rangen eller af Adel, udi 6 Venners Overværelse haver tilsagt hverandre Ægteskab og givet hinanden fulde Jaord, da skal saadant deres Ægteskabsløfte holdes lige ved andre Folks Trolovelse.
For det Tiende. Det er blevet anmeldet at endel Prester lader Andre end Klokkerne, som det alene tilkommer, skrive de saakaldte Testamenter over de Døde, andre tillader enten deres egne Tjenere eller Andre at opvarte i Kirken hos Brudevielser og modtage det Offer, som Brudefolkene og deres Følge giver, hvorved Klokkeren, som ikkun haver lidet at leve af, lider Afgang i hans ringe Indkomster. Derfor vilde Presterne saavel tilholde Klokkerne at forrette det, som de bør, saa og lade dem følge den ringe Del, som dem tilkommer, ubetagen af Uvedkommende.
For det Ellevte. Da adskillige Klagemaal ere indkomne over Kirketjenestens sildige Begyndelse paa endel Steder, hvilket er stridigt imod Loven og besværer Menigheden, saa vilde Presterne gjøre den Indretning, at der ringes sammen om Sommeren, naar Klokken er 9, og om Vinteren, naar
