ingen Resolution fra mig kan ventes, hvilket er blevet de kjære Brødre forestillet til Efterretning iblandt mine Monita for afvigte Aar 1747.
2. Efterat jeg fra en Del af Brødrene havde bekommet Besværing derover, at adskillige Standspersoner, som udi et og andet Sogn ere indkomne og der haver nedsat sig, ikke vil lade deres Hustruer efter Opkomst af Barselsengen introducere af Presten efter det, som anbefales i Kirke-Ritualet, da haver min allerunderdanigste Forestilling derom fundet denne allernaadigste Resolution, at dermed skal forholdes efter Loven; naar. Lovens Befaling i saadan Casu considereres, da sees ikke, at saadanne Personer kan med sig anføre i Sognet og særdeles i Kirken en anden Skik end den, som udi Sognet haver været brugelig ifølge Hans kongl. Majestæts allernaadigste Anordning; derfor ville de kjære Brødre paastaa den allerunderdanigste Lydighed, hvilken saadanne Personer lige med andre Undersaatter er Deres kongl. Majestæts allernaadigste Befaling pligtige. Dersom nogen Stridighed derimod skulde herefter findes, da maa det mig anmeldes.
3. Dersom en og anden af Brødrene formærker, hvad jeg ikke vil vente, at Presterne selv derudi interesserer, at noget Seminarium for Herrnhuterne udi deres Menigheder indrettes, da maa samme mig anmeldes med sine bevislige Omstændigheder samt de Studerendes Navngivelse, som enten kan være af Herrnhutiske Meninger indtagne eller lader sig bruge til saadant Seminarii Befordring, paadet jeg kan allerunderdanigst efterleve Deres kongl. Majestæts mig tillagte allernaadigste Befaling.
4. Efterdi det er befundet, at adskillige fremmede og ubekjendte Personer, som til et og andet Sogn indkommer, søger med falske angivende Passer at fixere Presterne og saaledes tilsnige sig Antagelse til det høiværdige Sakramentes Delagtighed, da vil de kjære Brødre, som ikke kjende Prestens Person og Haand, som foregives at have Attesten udgivet, sende det overleverede Pas til mig, hvorefter jeg skal søge endog fra Sverrig at fremskaffe Oplysning om Passets Rigtighed, uden hvilket Presten maa befrygte for at blive mulkteret, dersom han antager saadanne ubekjendte Personer.
5. Da de kjære Brødre kan slutte, at den geistlige Enkekasses Indrettelse ber i Stiftet haver alene hensigtet til deres efterladte Enkers Conservation, vil jeg vente, at Enhver til samme Kasses Vedligeholdelse findes villige ved Indskud at contribuere, hvortil de nu finder nærmere Adgang end tilforn, efterdi Deres kongl. Majestæt haver allernaadigst (forordnet), at, istedenfor mange Aars Rente af Indskudet, Kapitalen alene skal betales 20 Rdlr. hos Indskudet af dem, som
