Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
424
A. Faye,

Efterat mine elskelige Brødres udviste Nidkjærhed udi at opleve disse mine i det forrige Aar fremstillede Monita, udi hvilke min Hensigt aleneste har været at befordre Guds Ære, Christi Menigheds Opbyggelse, haver betaget mig Aarsag til Vidtløftighed udi de for dette ved Herrens Naade begyndte Nytaar fremstillede Monitis, formoder jeg, at de kjære Brødre ville udi lige Kjærlighed med min Intention antage disse efterfølgende faa Monita.

1. Til at forebygge Schisma i Kirken ville de kjære Brødre med al alvorlig Flid efter allerunderdanigst Pligt faa Deres kongl. Majestæts allernaadigete Befaling, som tilforn er communiceret, fuldbyrdet til at forebygge de Herrnhutiske Menigheds vrange og vidt udseende Meningers Rodfæstelse og Udbredelse i de anfortroede Menigheder. Derfor, om Brødrene finder, at hverken Deres kongl. Majestæts allernaadigste Befalings Anmeldelse for saadanne eller Brødrenes kjærlige og sagtmodige Formaning kan frugte, da maa samme mig uden ringeste Ophold bekjendtgjøres, paadet jeg samme kan for Deres kongl. Majestæt allerunderdanigst anmelde[1].

2. Mine kjære Brødre kan altid være forsikret om min Beredvillighed til at meddele Enhver mine Raad udi de Dubiis, som mig ved ideligen ankommende Forespørgseler forekommer til megen Hindring fra andre Tings Expedition, men efterdi de kjære Prester have deres Provst, Provsten og er beskikket at være Biskopens Medhjælper, og Biskopen er allernaadigst befalet adskillige Ting at forrette, som hannem betager Tid og Leilighed til strax at besvare de fra Presterne indkomne tvivlraadige Ting, da bliver det fornødent, at Brødrene herefter først anmelder de forekommende Dubia for Provsten, som, naar han finder dem af vidtløftige Omstændigheder, tilstiller Biskopen dem, men udi andre ringere Ting meddeler Presterne sit Raad og Betænkning.

3. Skolernes Befordring i Sognerne efter den kongelige allernaadigste Anordning, som høist tjentlig til Ungdommens Forfremmelse i Guds saliggjørende Kundskab, ville Brødrene

  1. Da Kongen med Misnöje havde erfaret, at man illuderede Kongebudet om ikke at sende Börn til herrnhutiske Seminarier ved at forskrive Lærere fra Herrnhut, extenderedes ved Beskr. af 9de Decbr. 1746 Forordningen af 29de Juni 1745 til et forbyde Forskrivningen af Mænd eller Kvinder derfra. Bispen lagde i en Fölgeskrivelse af 23de Decbr. 1746 Gejstligheden dette Reskript alvorlig paa Hjerte, og opfordrer til nöje at inkvirere de fra Tydskland indkomne Lærere og Lærerinder om deres Meninger angaaende Religionen, og at advare Forældre i saa Henseende, og „hvis Nogen finder ringeste Stridighed mod denne Befalings Indhold og Öjemed, uopholdelig at melde Bispen samme“.