Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/426

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
423
A. Faye,

Skudsmaal fra det Sted, fra hvilket de ere komne, eller haver trofaste Vidner og Forlovere, at de for andet Ægteskab paa andre Steder ere fri; men da det kan befrygtes, at en og anden fra et fremmed Rige, hvor han kan have sin Ægtefælle levende, som her er indkommen, kan baade søge med en falsk Attest at illudere en og anden Prest, saa og persvadere Sognemænd til at cavere, at han for Ægteskab i det Rige, hvoraf han er udflyttet, er fri, hvorefter, naar Sagen anderledes bliver oplyst, baade Presten, saa og Forloverne kan indløbe i største Fare, da efterdi enhver Prest søger at forebygge baade sin egen saa og Sognemænd deres Fare, vil herefter handles saa forsigtig i saadan Begivenhed. Naar nogen fra et fremmed Rige ankommen Person udi et eller andet Sogn og der vil indlade sig udi Ægteskab, og ingen tilforladelig Attest kan fremvise, at han andensteds er fri for Ægteskab, Presten ikke paa Forløftningsmænds Kaution forretter Trolovelsen eller Copulationen, men saadan fremmed Persons Forlangende anmelder mig, tilligemed Personens Bekjendelse om hans Fødested, Forældre og sidste Tilholdssted i det fremmede Rige, hvorefter jeg skal fra vedkommende Consistorio besørge Presterne med sikker Oplysning om saaden fremmed Persons Omstændigheder, paadetat de kan tryggelig forrette Embedet.

Residerende Kapellaner maa vide sig at være Sognepresterne subordinerede, og intet udi Embedet i Henseende til Trolovelser, Copulationer, Begravelser og publiqve Absolution foretage uden Sogneprestens Forevidende og hans dertil givende Befaling.

Eftersom de haver erholdet Deres kongl. Majestæts allernaadigste Befaling til Ægteskab i forbudne Led, skal efter Biskopens Sigelse erlægge til Hospitalet, er allernaadigst, saavidt Oslo Hospital vedkommer, henlagt til vor geistlige Enke-Cassa, og lader min Sigelse ankomme paa Presternes Attest for deslige Personer, hvorved de kan have en uskad Samvittighed.

Jeg nødes til at igjentage forhen givne Monitum, at ingen maa antage nogen Student til at prædike eller katechisere for sig, førend han haver fremvist sine Attestata fra Academiet med min Paaskrift.

At Gud vilde naadelig bestyrke mine Velærværdige kjære Medbrødre tilligemed mig til Retsindighed i Embedet, at vi derudi ingen anden Hensigt maatte have end Guds Æres Udbredelse, den sande Christendoms Forfremmelse, Guds dyrekjøbte Menigheds Opbyggelse, Christi Riges Opbyggelse og Satans Riges Forstyrrelse; de Sagtmodige til Sagtmodighed i Modgang med Sjælens, til Taalmodighed udi de os