Efterdi det er befundet, at en Moder af et vist Sogn i
Stiftet, som, efter Foregivende for Presten at ville udgaa i
Sognerne for at eftersøge hendes fraløbende Barn, derpaa
er bleven forsynet med Prestens Attest og Recommandation,
haver her og der betjent sig af samme Attest, for dermed,
som med Trygler-Brev, at besøge Godtfolk: da ville Presterne
herefter entholde dem fra at udgive saadanne Attester og
Recommandations-Skrifter, hvilke misbruges som Trygler-Breve,
hvilke Presterne i Loven forbydes at udgive. Dersom
det skulde hænde sig, at (et Barn) udløb af Forældrenes
Hus og begav sig til fremmede Sogner, som kunde foraarsage
Forældrene Sorg og Bekymring, da maa de anmelde det for
deres Prest, som kan anmelde det for Biskopen, hvilken derefter
hos Presterne foranstalter saadant bortløben Barns Eftersøgning
i Sognerne, hvorefter Barnet langt snarere kan findes
end ved nogen af Forældrenes Omgang i Sognerne. Da det
paa endel Steder er befundet, at endel unge Mennesker ved
Konfirmationstiden begiver dem af et Sogn til et andet, for der
at blive til Konfirmationen og Kommunionen antagen, og jeg
finder saadan en Omgang at blive Presten udi det Sogn, hvor
saadanne Mennesker indkommer, præjudicerlig, saafremt han
dem uden deres rette Sogneprestes følgende Attest og given
Samtykke til Udreise antager, efterdi det kan sluttes, at ikke
alle Prester give hverandre Samfunds høire Hænder til lige
Nidkjærhed i Embedet, til lige Omhyggelighed for Sjælene,
samt lige allerunderdanigst Lydighed for Deres kongl. Majestæts
allernaadigste Forordning, udi hvilken kongelige allernaadigste
intention er, næst Guds Ære, de Unges grundige
Forfremmelse i Guds saliggjørende Kundskab, førend de kan
antages til Konfirmation og følgende Kommunion: da bliver
det herved alle Prester forelagt, at enhver, naar saadant ungt
Menneske imod Konfirmationstiden indkommer fra et fremmed
Sogn i det dem anbetroede Sogn, ikke antager saadant nylig
indkommet ungt Menneske, men anviser det til det Sogn,
hvorfra det nylig kan være udflyttet, og der præpareres til
Konfirmation samt antages til Kommunionen, hvorefter de
med den første Prestes Attest om begge Dele kan antages i
et fremmed Sogn og antages til Sakramentets Delagtighed
Ved dette Monitum søger jeg at præcavere Enhver onde
Menneskers ukjærlige Domme, ikke tvivlende, at jo Enhver
med Nidkjærhed i Embedet og omhyggelig for Sjælene tilstopper
onde Menneskers Munde og forebygger mig Aarsag
at tiltale dem mod dette mit Monitum handlende; efterdi en
stor Uorden, hvilken hindrer Medbrødrenes tilbørlige Opsigt
med Sjælene, meget kan skjule en og anden forøvet Ugudelighed,
og uden Samtykke letsindige og liderlige Mennesker
Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/424
Denne siden er ikke korrekturlest
420
A. Faye,