Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/417

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
413
Biskop N. Dorphs Embedsskrivelser.

det lidet Tillæg, som han kan finde for Børnenes Undervisning i Skolen, ikke maa betages eller misundes.

7. Udi de Sogner, hvor der ere 2de Prester og hver Prest skal i sin Kirke forrette Tjenesten, bør Klokkeren holde en Substitut, som ved den ene Kirke kan forestaa Klokkertjenesten, naar Klokkeren selv forretter den ved den anden Kirke.

I det Øvrige forsikrer mig de kjære Brødres Nidkjærhed og Troskab i det Dem allernaadigst anfortroede Embede, at Enhver befordrer det, som tjenligst er til Christi Riges Udbredelse og Satans Riges Forstyrrelse, hvortil Dem ønskes Herrens naadige Bistand af mig, som indtil Døden lever &c.

Christiania Bispegaard –
den 2den Januar 17437 *

N. Dorph[1].


VIII. Dorphs 7 monita
af 2den Januar 1744.

Ædle og Velærværdige høitbetroede Sjælesørgere!

Høistærede kjære Brødre!

De sidste Ord udi den hellige Skrift bliver de første udi min første Skrivelse til mine velærværdige kjære Brødre i det

  1. Stiftsbefalingsmand Rappe og Biskop Dorph underrettede 21de Februar 1742 Presterne om, at Christiania Tugthus var kommet istand, og om de Fattiges Forflegning der, og 3dje August, at det har behaget Kongen under 7de Oktbr. 1740 at bestemme, at hvad der i Stiftet indkommer i den saakaldte Helsingörs Hospitals og Skoletavle skal tilfalde Tugthuset, dog saa, at 110 Del afgaar til Helsingör. Under 12te Juni underrettede de Gejstligheden om, at Kongen under 11te Maj har befalet Provster, Prester, Rektorer og Hospitalsforstandere at indsende til Kancelliet alle de Efterretninger, de kunne, om Donationer, Klostre o. s. v. 3dje August meddelte Bispen Presterne General-Kirke-Inspektionens Advarsel mod at paastaa Noget for Börns Konfirmation, samt at der var tilstaaet Christopher Kraft i Ringebo, hvis Prestegaard var afbrændt, 1 rdr af hver Kirke, og at extraordinair Bededag skal holdes forat afværge den overhængende Fare og dyre Tid formedelst Afgrödens mærkelige Aftagelse ved Orme, Kulde o. s. v. paa en 3 Aars Tid og synes endnu mere at tiltage (sml. Kærup, Theol. Tidsskr. VI, Bo. 41). Den store Nöd sögte man at afhjælpe ved Kollekter og Gave fra Kongen. 400 rdr tilsendtes saaledes Jarlsbergs Provsti, hvilke kun skulde uddeles til Fattige, der ei vare lagte paa Lægd, og overleveres dem af Sognepresterne i Overvær af Kapellaner,