Katechisationen er foresat, med Alvorlighed og retsindig Nidkjærhed forretter Katechisationen, saavel til de Gamles som til de Unges Opbyggelse.
2. Det bliver ikke negtet nogen Prest udi hans Forfald at betro en ham bekjendt Studioso Katechisationens Forretning, naar samme Studiosus befindes uden Mistanke af urigtig Lærdom og uden Forargelse ved uskikkeligt Levnet og fremviser Biskopens Paaskrift paa de ham af samme Studioso anviste Testimoniís fra det kongelige Universitet og besynderlig fra hans Præceptore Privato. Hos Katechisationens Forretning bliver Presterne herved anmeldet Deres kongl. Majestæts allernaadigste Befaling ved Rescriptet af sidst afvigte 2den Decbr., at til samme Forretning ikke mere maa anvendes end Time, ligesom ikke mere end een Time er tilladt Presterne paa Landet at forlænge deres Prædiken, paadet Menigheden, iblandt hvilke den største Del som haver lange Veie, ikke skal blive opholdet[1].
3. Efterdi det befindes, at adskillige af de Unge imod Tiden, da de skal fremstille sig til Konfirmations-Akten, begiver sig ud af det Sogn, hvor de ere baade fødde og i den meste Tid opfødde, til et fremmed Sogn uden at medbringe Attest fra Stedets Sogneprest, hvorfra de haver udflyttet, muligen udi den Tanke, at de letteligen kan admitteres paa et Sted fremfor et andet til den høiværdige Nadveres Delagtighed, da maa enhver Prest henvise saadanne til hans Sogn uden Attest ankommende unge Mennesker mod Konfirmationstiden til det Sogn, hvor de baade ere fødde og opfødde, hvor Sognepresten antager sig saadanne unge Mennesker at oplyse og præparere til Konfirmations-Akten, og naar de findes bekvemme, admittere dem i sit Sogn til den hellige Nadveres Delagtighed, og derefter giver dem Attest, hvilken de overleverer den anden Prest, i hvis Sogn de indkommer.
4. De kjære Medbrødre finder det at være høist fornødent, til at forebygge Nogens Anklagelse over ubillig Fordring for en Attest til Tjenestefolk at de heller meddeler en fattig Tjener Attesten for 4 Skilling efter Deres kongelige Majestæts Lov, ja meddeler ham den for intet, end at han skulde anklages for ubillig Fordring for Attesten, paadet den Uorden kan forebygges, hvilken ikke ber taales, at endel, som tjener i det ene Sogn, gaar til Guds Bord i det andet Sogn, hvorfra de ere udflyttede, under Paaskud, at de have ikke Leilighed til at betale Presten saa meget, som han paastaar, for Attesten.
- ↑ Res. 23de Juni, om en Mulkt af 1 Rdlr., som Klokkeren skal afkræve hver Prest, som prædiker over een Time.
