dem maatte overlevere fra sig til Abrahams Skjød; for vor allernaadigste Konge, at han med det ganske kongelige Arvehus maatte saavel i dette som utallige paafølgende Aar blive velsignet med Liv, fuldkommen Sundhed som Glæde, saavel ved Christi Kirkes som sine Rigers og Landes Fred og det med samme Fred følgende meget Gode; endeligen for Eder, kjære Brødre, at Gud vilde efter sin behagelige Villie forlænge Eders Dage, bekræfte Eders Sundhed, formere Eders Velfærd samt velsigne Eders Arbeide i Herrens Gjerning, at hver af Eder maatte findes i Arbeidet bevisende sig som Guds retskafne Tjenere med al Oprigtighed, som de, der søger at undfly den Forbandelse, hvilken Guds Aand fremstiller med disse Ord: Forbandet være den, som gjør Herrens Gjerning med Svig; med Retskaffenhed, at Ingen findes iblandt Dem, som forfalsker Herrens Ord; med Nidkjærhed for de anfortroede Sjæle, følgende Apostelens Exempel: Jeg er nidkjær for Eder med Guds Nidkjærhed, fordi jeg haver føiet Eder til en Mand, at jeg kan føie Christo en ren Jomfru til; med Aarvaagenhed, vidende, at Eders Arbeide kræver, at I skal vaage for de anfortroede Sjæle, derved forhindrende, at ikke Fienden skal faa Leilighed at udsaa sin Klinte paa Herrens Ager, ved det at Folket sover; med Forsigtighed udi Arbeidet, til at have aabne Øine for alle Embedets Forretninger, for at vare Eder selv for den Fare, som Eder kunde tilføies af dem, som paa Eders uforsigtige Handling ikke haver tillukte Øine; med Taalmodighed til at bære Arbeidets Byrder og fordrage alle de Eder mødende Fortrædeligheder; med Ustraffelighed i Eders Vandel og Omgjængelse med den Eder anfortroede Menighed, at Eders Tjeneste skulde ikke blive lastet paa nogen Maade, men I kunde altid blive Hjordens Exempel og bevise Eder selv i alle Maader at være gode Gjerningers Exempel udi Lærdom, Ufordærvelighed, Ærlighed og sund Tale, som er ufordømmelig, at den, som er derimod, kan skamme sig, naar han haver intet Ondt at sige om Eder; endeligen med Bestandighed, at I ikke hos den største Gjensigelse bliver trætte, at I ikke hos værste Forfølgelse viger fra Christi sande Efterfølgelse, men at hver af Eder maatte findes tro indtil Døden, beholdende den gudelige og retskafne Væsens Begyndelse fast indtil Enden, og saaledes udi Arbeidet fortfarende, at I ser Eder selv for, at I ikke skulle tabe de Ting, I haver arbeidet, men bekomme en fuld Løn; endog jeg nu ikke tvivler, at alle retskafne Christi og hans Menigheds Tjenere vil vaage for deres Arbeide med al Varagtighed, haaber jeg, at ingen med Fortrydelse anser og antager den Opmuntring, hvilken jeg fremstiller Enhver, med efterfølgende monitis.
