Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/396

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
392
A, Faye,


19. De tillader ikke Klokkerne enten at forandre eller at forkorte de Psalmer, som for hver Søn- og Helligdag ere ordinerede, men tilholder dem at vedblive samme Psalmer, og hvor Kirkerne ere store, der staar Klokkerne altid nede i Kirken, naar de længste og vanskeligste Psalmer sjunges, paa det Menigheden kan have Efterrettelighed om Melodien, og saaledes Skurren forekommes.

20. Saasom jeg ingenlunde tvivler, at Medhjælpere ere overalt beskikkede ved alle Kirker, saa haaber jeg, at Medbrødrene tilholder enhver af dem at eftertænke deres aflagte Ed og efterkomme med al Nidkjærhed og Retsindighed deres Embedes Pligt; det tilkommer dem at have nøie Opagt ved Kommunionen, at der gaar ordentlig til iblandt Kommunikanterne, at de ikke komme springende til Alteret, og den Ene søger at fortrykke og udstede den Anden, og særdeles ser til, at ingen enten sniger sig frem til Herrens Bord, som ikke er bleven absolveret, og at ingen af de absolverede bliver ude, og ligesom Medhjælpernes Opagt ligesaavel bør være i Kirken hos Gudstjenestes Forretning, ligesaa bar Medhjælperne, naar Svaghed ikke hindrer dem, stedse være tilstede i Kirken. – Udi disse Ting paatvivler jeg ikke mine Velærværdige Medbrødres Redebonhed til at se disse Monita efterkommede, efterdi jeg er forsikret om Enhvers Nidkjærhed og Omhyggelighed saavel for Guds Ære at forfremme, som for de anfortroede Menigheder at opbygge, hvortil Gud velsigne Enhver af Dem med Kraft og Styrke ved Jesum Christum af den Hellig Aand! udi hvilket inderlige Ønske jeg idelig indtil Døden forbliver.

N. Dorph.

Christiania Bispegaard
d. 2den Januar 1739.


IV. Dorphs monita o. m.
af 2den Januar 1740.
Ædle og velærværdige Hr. Provst,
Sogneprester og samtlige
Medarbeidere i Ordet.

Eder alle være Naade, Barmhjertighed og Fred af Gud Fader og den Herre Jesu Christo vor Frelser.

Hos forrige Aars Ende og Henlæggelse takker jeg for det Første inderligen vor Gud, som baade har benaadet mine kjære Brødre med Livet indtil denne Tid, saa og velsignet Deres