have begyndt, under Paaskud, at de ham betroede Børn kunde finde sin Nytte ved at komme tilsammen hos ham hver Søndags Aften at overhøres, hvad de af Prædiken havde fattet, e at fremstille særdeles stilede Bønner og Talemaader over Søndags Evangelium, hvilket at anhøre Folk i Hobetal har samlet sig til hannem. Saasnart denne Omgang og Opførsel er bleven velbenævnte Hr. Flor bekjendt, haver han saavel indfundet sig paa Samlingsstedet, som og forefundet det lige efter Underretningen, som han tilforn havde bekommet, og da han hos samme Person fandt Urigtighed, alvorlig formanet ham til at afstaa fra det at forestaa, som han ei lovlig var kaldet til eller sendt, men haver faaet dette Svar af Personen, at han dertil havde Guds Kald, og den Hellig Aand lærte ham; hvergang hvad han skulde tale. Da Presten formanede de Samlede meget at entholde sig fra slig Samling, skal samme Person, for at beholde dem hos sig, have forestillet: Gud skal adlydes mere end Menneskene. Samme Person skal og have udladt sig dermed, at han vilde før lade sit Liv, end afstaa fra sit begyndte Forsæt, og, dersom de ei vilde lyde ham der, da vilde han drage rent derfra, hvilket er skeet Dagen efterat Presten havde gjort Advarselen og tillagt Personen Formaningen. Da jeg nu Ender Aarsag at beramme Hr. Peder Flors Nidkjærhed og Omhyggelighed for den ham anbetroede Menighed, samme at redde og raade til at tage sig vare for Forførelse fra den sande Vei, som Guds Ord i sin rette Mening og Forstand viser, og de rettelig og lovlig kaldede Herrens Tjenere og Menighedens Lærere ved Guds Ords rette Forklaring efter Troens Maade anvise og forkynde: saa opmuntrer jeg alle kjære Medbrødre i det mig allernaadigst anfortroede Stift til at udvise samme Nidkjærhed og Omhyggelighed for de dem anfortroede Guds dyrekjøbte Menigheder, at de raader enhver alvorligen til at vogte sig for at samles til at høre slige, som uden Kald indsniger sig og synes at være fromme, men dog intet andet intentionerer, end at sage deres egen Ære og de lovligen kaldede og beskikkede Læreres Foragt, hvilke udraabes af dem for Kjødelige og Verdslige, og saaledes søger at forlede enfoldige Sjæle. Gud velsigne vor naadigste Konge som en ret Fosterfader for Guds Kirke, og ei taaler, at Guds Kirkes Børn i Hans Riger og Lande bliver givet Stene for Brød og Avner for Hvede, men bær allernaadigst Omsorg for, at alle saavel maa undervises om den rene og rette Vei af Guds Ord, som og opmuntres og tilholdes at vandre paa den samme. Vaager derfor, allerkjæreste Brødre, for de Sjæle, der Eder allernaadigst ere anfortroede, at de ikke bliver fordærvede eller forførte.
