Bedste opbyggeligste og for publici Nytte tjenligste Foranstaltninger saa tilstrækkelige, at alle Retsindige ber takke hannem, det hele Clerici for hans baarne Omsorg for vore Efterlevende og Anrørende maa velsigne ham, ligesom jeg af mit Hjerte indtil min Død ærer ham, som saa vel har jevnet mine Veie efter ham og har lettet min Byrde, at jeg intet videre kan finde forneden, end at opmuntre og erindre mine kjære Brødre, at de udi de dem anfortroede Menigheder vedligeholde de til Guds Kirkes Bedste og Christendommens Forfremmelse introducerede og allernaadigst anbefalede Anordninger og særdeles ikke forsømme den allernaadigst anbefalede og for Guds Menighed høist opbyggelige Catechisation.
Dette som det vigtigste og mest eftertænkelige, efterdi det mig hos Embedets allernaadigste Overleverelse af Hans kongl. Majst. allernaadigst er forelagt, at jeg, udi det mig allernaadigst anbetroede Stift, skal for alle Ting se derhen, at Guds Ord bliver rent og uforfalsket lært, og Menighederne forklaret efter Troens Maade og den Augsburgiske Confession, og ingenlunde taale, at den udi nogen Maade bliver forvendt, forandret eller forfalsket, og at Enhver i Menighederne bliver af Lærerne opmuntrede til at pryde Lærdommen ved et ustraffeligt Levnet, fremstiller jeg mine velærværdige og allerkjæreste Brødre, derhos erindrende, at Enhver udi det ham allernaadigst anbetroede Sogn vilde af yderste Evne staa mig bi og afværge alt det, som ved Satans List vilde indsnige sig til den sande Lærdoms og de gamle gode Veies Forvendelse og Forandring og Guds Kirkes, fra Reformationens Tid, hafte velsignede Roligheds Forstyrrelse.
Jeg skulle ei haabe, at mig skulle møde nogen af Clericiet udi dette mig allernaadigst anfortroede Stift, som vandrer uskikkeligen, ikke forsvarlig forestaar det ham anfortroede høivigtige Embede, men forsømmer demandati officii partes, tracterer alle Ting udi Embedet indifferent, søger intet uden Kjødets Fornøjelse, ei eftertænker det høie Ansvar, som han har for de ham anfortroede Sjæle, men forglemmer den Regnskab, som han paa hin Dag maa gjøre for Husholdningen; dersom nogen mod Forhaabning skulde saaledes findes, da hos min Forbøn for ham hos Gud, at han med sin Hellig Aand vilde af Naade regjere ham, at han maatte komme ihu, hvorfra han er falden, og bedre sig, vil jeg forestille ham dette, at jeg aldeles ikke conniverer, men reent ud fremstiller og paa det mig anviste Sted tilkjendegiver den Extravagance enten ved vrang Lærdom eller ved lastelig og forargeligt Levnet, som maatte formærkes; forekom den
