Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/372

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
368
A. Faye.

Throndhjems Latinskole og kom i Huset hos sammes lærde Rektor Anders Borch[1].

Nogle Maaneder derefter kaldte Herren hans Fader bort fra 7 Børn, blandt hvilke han var den Ældste. Da Moderen sad igjen i fattige Kaar og ej havde Raad til at holde Sønnen i Skolen, besluttede hun at sætte sin ældste Søn til et Haandverk, men da den lille Niels havde et godt Hoved og besynderlig Lyst til Studeringer, raadede en Beslægtet af Moderen, Hans Ulrich Thyrholm, Tolder og Præsident i Throndhjem, hende til at lade Gutten blive ved Skolen i det Haab, at hun i Fremtiden kunde faa Ære og Glæde af ham[2].

Efterat han i 7 Aar havde nydt Undervisning paa Throndhjems Skole, dimitterede Rector A. Borch ham 1698 (altsaa 5 Aar før Peder Hersleb) med berømmeligt Skudsmaal til Kjøbenhavns Universitet. Efterat han i 2 Aar med stor Flid og Berømmelse havde absolveret sine akademiske Examiner, modtog han af sin lærde Landsmand, Thrønderen

  1. Denne var en Fogedsön fra Romsdalen, födt 4de Januar 1664, og antog Binavnet Borch efter den lærde Ole Borch, hvis Yndest han vandt, da han opholdt sig ved Kjöbenhavns Universitet. Han var först Vicerektor og fra 1690 til sin Död 1709 Rektor ved Throndhjems Latinskole. Det var en lærd og dygtig Skolemand, der foruden Dorph sednere dimitterede Throndhjems Bisp Eiler Hagerup og Sjællands Bisp Peder Hersleb.
  2. Medens han gik paa Throndhjems Skole, indtraf fölgende Bevis paa Guds Beskjærmelse. Han besögte en Jul sin Moder i Beitstaden. Da han efter Ferien skulde tilbage til Byen, og den fattige Moder ej havde Raad til at bekoste hans Rejse, bad hun nogle Folk paa en Baad, der sejlede forbi, at tage Gutten med, men da han ej öjeblikkelig var færdig, vilde de ej bie. Kort efter kom en anden Baad sejlende, som tog Niels ombord. Der en Himmelstorm rejste sig, raadede en gammel erfaren Sömand strax at söge Land, og de fandt med Nöd og Neppe Redning i et Bjergrif, hvor de fik Baaden indlagt, medens Folkene i Kulde, Sne og Vand maatte kravle over et höjt Fjeld og vare nær omkomne, da de til sit Livs Frelse fandt nogle Fattige, som boede der og vederkvægede dem. Den förste Baad kantrede, og dens Besætning, 7 Mand, druknede.