Efter Planen skulde her kun behandles Mag. Niels’s
Historie under hans Ophold i Christiania, thi hans Skjæbne,
efterat han var kommen til Kjøbenhavn, berettes udførligt i
Pontoppidans Verk. Da imidlertid dette ikke kan forudsættes
at være i mange Læseres Hænder, turde det ikke være
ufornødent her at give en kort Fremstilling af hans senere
Skjebne.
Da han havde opholdt sig et Par Aar i Kjøbenhavn, blev han indkaldt for Konsistoriet og var to Gange paa Forhør der; den anden Aktion giver Pontoppidan for største Delen in extenso. Hofprædikanten Joh. Dietrichsen var Aktor, og fire andre Præster samt en Student aflagde Vidnesbyrd mod ham. Anklagepunkterne vare: Foragt for Prædikeembedet, forargeligt Afhold fra Nadveren, Afholdelse af Konventikler, katholiserende Lære om gode Gjerninger, kalvinsk Nadverlære, Anbefaling af mistænkelige Skrifter (Elias Prætorius) o. s. v. Til alle disse Anklager svarede Mag. Niels med sin sædvanlige Vidtløftighed og synes her ligesom i Christiania at have søgt at omgaa eller tilsløre det egentlige Spørgsmaal; men det mundtlige Forhør tvang ham til at tale mere rent ud. Han maatte erkjende sin kalvinske Nadverlære (sml. hans Erklæring om sin Fortolkning af Johannes Evang. 6te Kap. i Juleprædikenen). Da der foreholdtes ham, at den, som vil bo i Riget, skal rette sig efter Augsb. Conf. og Frederik den 2dens Artikler, svarede han: „Det kan jeg ikke gjøre, uden forsaavidt det kommer overens med Guds Ord“. Ligesaa erklærede han, at „han ikke kunde forstaa, at Skriften lærer, at Christi menneskelige Natur er af Adams, Mariæ og vores jordiske Væsen eller af den Jord-Adam og Kreatur, som vi ere“ (cfr. Elias Prætorius’s Kjætterier). En Del af Beretningen om Forhøret er udeladt af Pontoppidan og er her anført efter den Kopi af dette Forhørs Forhandlinger, som haves i det Norske Videnskabers Selskabs Bibliothek.
