Strid mellem Anders Jørgensen i Vandsø og hans Medtjener Jacob Clausson, saa begge bleve afsatte[1].
1603 3dje Maj klagede Anne Simonsdatter over Søren Knudsøn, Sognepræst til Eidsfjord, som havde lovet hende Ægteskab, men ej fremholdt samme, men med Hug og Slag utilbørlig havde overfaldet og forjaget hende, og fremlagde Stevning fra Lauriz Kruse, til hvem Kapitlet anbefalede hende for at faa Ret, da Søren ej mødte.
1603 23de September. Oluf paa Raasvig indstevner en Siri, som ej vilde fremholde et Ægteskabsløfte, skjønt der var lyst 1 Gang for dem; men da de mod Loven havde trolovet sig uden Præstens Nærværelse, og han var kommen i nogen Phantasi, erklæredes hun fri at være.
Dette er den sidste Sag, som forekommer under Jørgen Erichsson; thi herpaa følger 2 rene Blade med denne Paaskrift paa det sidste:
„Anno Domini 1605 feria in pentecosto, qvi fuit M. Mai D. XXI mandato Serenissimi D. & N. regis Christiani IVti ordinatus est solenniter Episc. Stav. Laurentius Nicolaus Claudii Scavenius a D. Petro Vinstrupio in templo D. virginis, qvod est Hafniæ Danorum.“
Forligelsmaal imellem Mr. Jørgen Ericksson Superintendent udi Staffuanger Sticht og her Anders Jørgenssen Sognepræst paa Lister, sampt Hr. Jacob
ut seqvitur, indgaaet paa. Herredagen i Bergen 3dje Juli 1599.
Superintendenten havde paa Embeds Vegne indstevnet Anders Jørgensen Storck[2], Sognepræst i Vansø Præstegjeld, og Jacob Clausson, hans Medtjener i Spind og Heraud Annexer, fordi de i langsommelig Tid havde ligget i stor Trætte sammen og derved vakt stor Forargelse. Da der befandtes Skyld paa begge Sider og Parterne havde afbedet deres Forseelse hos Superintendenten, mæglede Jacob Trolle, Lauritz Kruse, Anders Matt og Christopher Dall i de kongelige Fuldmægtiges Nærværelse og efter deres Be-
