Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/269

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
265
Om Mag. Jörg. Erichsson.

en Skalk. – Samme Dag blev en Povel skilt fra sin Trolovede, som for 3 Aar siden var rømt og ej hjemkommen, uagtet Hr. Povel Christensson i Landvik havde lyst fra Prædikestolen 3 Gange efter hende. Han medførte godt Skudsmaal fra Menigmand i Hommedal og Pros Lauritzon[1].

1596 20de April anklagedes en Hans Madson for at have avlet Barn med en Mands Stifdatter. Han negtede at ægte hende, „da han ej var hendes Mømand, men betalt hende 8 Rdlr. for Møret og lovede at forsørge Barnet“.

1596 paadømtes paany Sagen om Ægtheden af en Arnes Børn. Allerede 2den December 1593 var Sagen for i Kapitlet. Arne havde nemlig med sin Tjenestepige Torborg havt Barn, medens hans gale Kone Astrid levede. Han blev efter hendes Død viet til Torborg af Hr. Jacob Michelson, Præst i Sætersdalen (senere i Saude). – Raadmand Speckmand og Olaf Einarson oplyste, at Hr. Jacob havde provet for dem, at han aldrig havde havt „Bispens* Hr. Joen Guttormsons Brev eller Samtykke til at gifte Arne med Torborg. Derhos fremlagdes et Ordskurd fra Jon Simunsson, Laugmand paa Agdesiden[2], at Torborgs Børn ej vare arveberettigede, førend de med Bispens og Kapitlets Brev kunde bevise, at de vare ægtefødte. Kapitlet dømte, at da Hr. Jacob havde viet dem uden Bispens Tilladelse paa eget Raad, kunde Torborgs Börn ej gaa i Arv med Astrids.

1597 17de Juni dømtes Christen Pedersson i Jaasund, Sognepræst til Haaland. 23de Septbr. 1594 havde han faaet en streng Admonition, fordi han ej holdt de anordnede Helligdage. 17de Juni fældtes følgende Dom, efter at flere af hans Bygdefolk havde aflagt Fuldbogsed paa deres Klagers Sandhed. „Da Christen Pedersson for nogen Tid er beskyldt for stor Forsømmelighed udi hans Kald baade med Helligdages Hold og de Kranke at besøge, hvilket noksom var bevist, og derfor af sin Bisp og Superintendent aabenbar paa Kapitlet var paamindet og da lovede Bedring, hvilket han dog ikke havde gjort og allermindst da han idelig og stedse er kommen drukken udi Kirke og høre Folk udi Skriftemaal og holde Messe og Prædiken og det ikke kunde udrette for hans Drukkenskab, saa han undertiden ej havde

  1. Pros Lauritzon til Norholm, för Erik Munch Lensherre i Nedenes og fra 1571–76 Lagmand i Stegen og siden til sin Död Lagmand i Skien, hvor han döde 11te Januar 1596. Hans Dattersön var Söhelten Pros Mundt.
  2. Jon Simonsson, en af sin Tids dygtigste Lagmænd † 29 Juli 1575. Om ham P. Claussons Norges Beskr. S. 91.