Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
243
Om Mag. Jörg. Erichsson.

b. 1574 13de Maj. „Vi Fredrik &c. Efterdi vi komme udi Forfaring, at Superintendenten udi Staduanger Stigt ikke skal være forsørget med saadan Rente og Indkomst som han deraf kunde underholde sig, hvorfor højbaarne vor kjære Herre Fader, salig og højlovlig Ihukommelse, nogen Tid haver forlenet Superintendenten den Tid, Hr. Johan Guttormsen med Ladegaarden udenfor Staduanger, da paa det Superintendenten sammesteds tilbørligen maa blive forsørget og have den Rente han af kan leve og underholde sig, have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tillagt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillægge Superintendenten udi Staduanger, den, som nu er eller herefter kommendes vorder, forn. Ladegaard uden for Staduanger, Hr. Johan Guttormsen havde, saa den herefter skal ligge og blive til Superintendentens Underholdning. Cum inhibitione solita. Act. Fredrichsborg 13de Maj 15744.

(Register for 1574 paa Rigsarchivet).


c. 1579 den 3dje Juni skriver Kong Fredrik II fra Fredriksborg. „Efterdi vi nogen Tid siden har skjødet og givet Jørgen Erichsson den Grund og Ejendom, som Kommunet udi fordum Tid stod paa med hvis gamle Mure, som sammesteds fandtes, og han er tilsinds sig, sin Hustru og Arvinger til Bedste at føre der Bygninger paa, saa tillades ham at lade hugge Tømmer dertil i de Skove, som ligge til det Gods, hannem til Underholdning er tillagt“.


IV.

To Kongebreve af 2den August 1574 til Statholder

P. Hvitfeld.

Til Pouell Hvitfeld om den fjerde Part af Tienden udi Staduanger Stigt, ut seqvitur.

„Fredrik II &c. Vid, at eftersom vi tilforn have ladet vore Breve udgaa og gjort den Forordning, at fjerde Parten af Tienden over alt Staduanger Stigt, som Bønderne pleje at tiende til de fattige og er beklaget, at de til dis selv haver beholdet den hos dennem, skulle herefter udgives og fornøjes til de Fattiges Underholdning udi Hospitalet i Staduanger og til fattigenødtørffuendes Skolebarn sammesteds“, som samme vore Breve videre formelder, da forfare vi, at største Parten Bönderne dennum fortrykker og samme fjerde Part af Tienden ikke ville antvorde fra dennum eller lade den udkomme efter vore Breves Lydelse, og at eg Part og skulle fordriste dennum til at true og undsige Super-