frygt og anfører om hende, at da Fredrik II havde bevilget, at de andre Sognekirker i Stiftet skulde med deres Indkomster hjælpe Stavangers da forfaldne Domkirke paa Fode igjen, fik hun sin Husbond Henrik Brockenhus, Befalingsmand over Stavanger Len[1], til at betænke Kirken med en kostbar Prædikestol[2], og strax efter forsynede han den med gode Alterklæder, og Hr. Jørgen tilføjer, at „det havde været at ønske, at Andre havde havt den gode Vilje Tredjeparten, som disse gode Folk med Raad og Gjerninger have vist, thi da tvivlede han ikke paa, at denne skjønne Bygning vilde ikke være kommen til saadan Nedfald eller staaet saa øde, som i lang Tid var skeet“. Han roser hende ogsaa for at have været en Elsker af Læsning i danske Bøger. Under sin sidste Sygdom sagde hun til M. Jørgen, at den Komet, som havde ladet sig se en otte Uger, viste, at Gud haver Noget i Sinde med denne onde Verden; thi alle Historier tilkjendegive, at mange Omskiftelser og Forandringer havde fulgt paa saadanne Kometers Aabenbarelser, og nu lagde Tyrker og Russer Vind paa at fordrive Christendommen o. s. v.[3].
1592 lod han i Kjøbenhavn trykke i Kvart: „Undervisning om Menneskens Udkaarelse til Salighed, udtaget af hans
- ↑ Henrik Brockenhus var en Sön af den fyenske Adelsmand Eiler Brockenhus, der 1537 fik det ved Reformationen til verdslig Forlening omdannede Værne Kloster, hvor Sönnen Henrik födtes 1542 af Kirstine Eriksdatter Gyldenhorn. Sin Fader mistede han i sit 5te Aar, tjente i Krigen under Fredrik II, deltog i Kapitlet i Stavanger 1573 og oftere, og kalder sig kongelig Befalingsmand over Stavanger, Ryfylke, Jæderen og Dalerne. 1582 forlenedes han med Onsö, hvor han efter sin Moder arvede Eilen eller Ellinggaard, 1583 eller 84 med Bratsberg, hvor han döde 6te Maj 1588 paa sin Gaard Edet (nu Eje i Holden). Saml. I, 369. .
- ↑ Den pryder endnu Stavanger Domkirke.
- ↑ Saml. I, 369.
