Som et Exempel paa Tidsalderens Lyst til at bryde al
kirkelig Orden og Skik kan ogsaa tjene, at en Bonde ved
Navn Oluf Knudson satte sig op mod sin Bisp, indtrængte
sig i Evangelii Embede og lod sig af Bønderne kalde til
deres Sjælesørger, med anden utilbørlig Handel og Oprør[1].
At Hr. Jørgen havde Meget at kjæmpe med for at holde Orden blandt den raa og selvraadige Almue, er let at begribe. Man truede og undsagde ham, saa han ej var sikker paa sin Visitats eller i anden Bestilling, som han paa Embeds Vegne havde at forrette, hvorfor Kongen 1574 bød at straffe dem, der „understaa sig at fejde eller overfalde Hr. Jørgen eller hans Tjenere“[2]. Paa Herredagen i Bergen den 23de Aug. 1578 klagede han over, at Bønderne ej alene „ere modvillige mod Præsterne og fortrykke dem, men at de komme drukne til Kirkerne og „steller dem noget seldsomt saavel mod Superintendenten sjelv, naar han kommer udi Visitats, som mod Sognepræsten“[3].
Naar vi tage i Betragtning, hvorledes Forholdene vare i Stavanger Stift, da Hr. Jørgen overtog sammes Styrelse, og vi af det Fortalte mindes, med hvilken Iver og Udholdenhed han rygtede sit besværlige Kald, saa maa det forekomme os, at det praktiske Liv med sine mange Krav saaledes maatte optage den ivrige Tilsynsmands Tid, at der kun maatte levnes ham liden Tid til literære Beskjæftigelser; men en Origenes, en Luther, en Palladius, en Pontoppidan o. Fl. ere
- ↑ Bilag IV.
- ↑ Bilag IV.
- ↑ Dommen (23de August 2578) löd, at de Modvillige og Drukne ved Kirken skulde anmeldes for Fogden, tiltales for Lagmanden og straffes. „Samme Dag udstedte Herredagen en Formaningsskrivelse til Bönder og menige Almue udi Stavanger Stigt“.
lige Utilbörlighed med Guds Navns store Misbrug til Trolddom o. m., som fandt Sted i Bergen og Stavanger Stigter, strengelig forbödes.
