Hopp til innhold

Side:Symra (1863).djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Han giv utan Skil, naar Timen er til;
han giv sina Gaavor til kven han vil.

 4. Dei arme fekk ofta ein Rikdom i Barm
ein Skatt i sitt Mod og sitt Lynde;
dei ganga med Von gjenom Saknad og Harm
og finna seg Hugnad og Ynde.
Dei fara fram stilt og taka det mildt
og lindra og lækja, der nokot er ilt.

 5. Rundt um er ein Heim, som af Fagnad er full
Sjaa alle dei Liv, som der liva,
og Soli, som straar yver Doggi sit Gull.
og Blomen, som opnar si Skiva.
Um vel du vil sjaa paa berre eit Straa,
du kann ikkje meir en at undrast derpaa.

 6. Men den, som gav Liv i so rikelegt Tal
og Kraft, som vel ingen kann tyda,
han hever vel endaa ein romare Sal
med endaa ei rikare Pryda.
D’er litet, me sjaa, og litet, me naa,
mot alt, som i Vonom der vera maa.