Denne siden er korrekturlest
kommer langsomt gaaende opover bakken igjen, alene.
Saa farer jei ut a den blaamalte stuen, aldeles forvillet i hode — og op og ned, op og ned vandrer jei der igjen mellem det hvite huse og det graa veskure, stirrende utover bugten mot odden derute hvor hun er forsvunnet — op og ned, op og ned, skjælvende i rædsels længsel efter henne...
