mei sell — naa er det altsaa igjen utsat!... Kunne jei endda faa sove — men jei maa jo drikke mei dø-drukken som igaar for aa faa sove naa... og jei har jo ikke noe aa drikke... Aah! hvor jei længter efter fre og hvile — hvile fra denne forfærdelie visshet, at hun er ikke gla i mei, og kan aldri bli det mer...
Aa, saan hvile det var aa sitte derinne hos henne og holle henne i haannen!... gud om jei kunne faat blet derinne paa værelse hennes inatt... bare ligget paa gulve borti en krok og lyttet til hennes aannedræt mens hun sov, og suget den i mei, den luften som jei visste at hun laa der og aannet inn og ut — hvor det ville ha lindret!...
En stunn ja — men længe hadde jei jo ikke holt ut det... Nej, en liten seng ve siden a hennes maatte jei hat, ossaa faat lov aa ligge der og holle henne i haannen — som lille Gog naar han vaagner efter en fæl drøm og kan ikke sove for angest; da gir hun ham haannen, og bare han faar ligge og holle i den svinner al angest, og han søvner roli inn igjen... Aah om jei var hennes barn og fik lov til aa ligge og holle henne i haannen mens hun sov!...
Aa men jei ville jo ikke kunne sove da! — naar jei visste at dér, like ve siden a mei, laa hun! hele henne!... Nej, nej! gla i mei maatte hun være, og tæt, tæt op til henne maatte jei hvile — da kanskje kunne jei faa sove jei ossaa hvis jei var rigti forfærdeli træt. Men hun er jo ikke gla i mei
