Men paa den anden Side vilde jeg i Sandhed begaa en Uret, om jeg tiltalte for haardt de Fyrster og deres Raadgivere, som have maattet følge dette System eller have søgt at finde sig tilrette inden det; for det første vil jeg ikke engang tale om nedarvede Fordomme i Fyrstefamilierne, at deres Magt er dem betroet af Gud, og at de ikke behøve at gjøre Regnskab for andre end for ham. Men jeg siger: Hvorledes skal man regjere? Det var ikke muligt uden paa en af de Maader, enten maatte de tage til disse Midler i Tidernes Løb eller ogsaa gaa over til det parliamentariske System, det Vil sige, at Fyrstemagten underordner sig Folkemagten, og et saa frivilligt Skridt kan man ikke gjøre Regning paa. Naar disse Underhaandsmidler mange Gange ere anvendte i Europa, er det skeet, fordi man havde Behov for dem for at faa Indflydelse, ikke fordi man forsætlig lagde an paa at depravere. Paa den anden Side staar det parliamentariske System, som er saa udviklet i England, at enhver har Exemplet for Øie. Jeg vil ikke sige, at det parliamentariske System ei har Skyggesider; det er sandt, det kan bidrage til, at ikke den Koncentration af Kræfterne finder Sted, som er ønskelig for Nationens Udvikling, og dernæst ville Partistridighederne komme stærkt frem baade med deres Goder og Onder, og man vil ofte til Ministre faa Talere istedetfor Forretningsmænd; men Tingen er den, at der staar noget bag den hele Institution, som nødvendig holder den i sit rette Leie, og som uagtet alle mindre Uheld dog tilsidst fører til de største Resultater, som politiske Foranstaltninger kan naa, — og det er Nationens Selvvirksomhed og Selvudvikling.
Jeg gaar tilbage til 1814, da vi havde faaet en Forfatning med Tredeling. Følgen kunde ikke strax vise sig, der var desuden saa meget at rydde op, at der i det første umuligt kunde komme noget deraf. Nationen var endnu ikke vaagnet til et konstitutionelt Liv, den maatte senere ske; men ikke før var Rydningen foretaget, og Forfatningen havde virket tilbage og skabt et indre Liv i den, forinden de Symptomer, som jeg nu skal omtale, viste sig hos os. Da man var kommen ud over den politisk naive Tilstand, at man troede, at enhver Magt i Staten i Virkeligheden var, hvad den nævntes i Loven, vare de første uheldige Følger i Frankrige og Tyskland en Trækken frem og tilbage mellem Nationalforsamlingerne og Fyrsterne, som nedsatte de første i det almindelige Omdømme og hindrede al Udvikling. I Frankrige erkjendte man, at Konstitutionerne fra 1790
