Videnskabsselskab en ny Analyse af dette Forhold, men jeg finder, det maa anerkjendes, at Hr. Dons ved sin Theori har bragt dette vigtige logiske Spørgsmaal, hvori paa en Maade alle Spørgsmaal kunne siges at være indeholdte, nemlig Spørgsmaalet om Evolutionens Væsen i sin logisk-metaphysiske Almindelighed, et Skridt videre, nærmere sin Løsning. I Forbindelse dermed maa jeg som speciellere videnskabelige Fortjenester særlig fremhæve den nye Form og Betydning, han gav det moralske Bevis, samt et af ham selv opfundet Analogon dertil for den fysiske Verdens Vedkommende, nemlig det af den Carnotske Lov udledede, begge i Overensstemmelse med den nævnte Grundtheori. Hvad Gjendrivelsen af de øvrige Beviser for Guds Tilværelse angaar, da var den væsentlig den Kantiske — dens Indklædning i pikantere Former betog den Intet af dens logiske Stringens — og som saadan efter min Opfatning fuldkommen tidsmæssig. Hvad Hegel har gjort i saa Henseende er egentlig, at han har absorberet Beviserne i sit hele dialektiske System, og den almindelige Forkastelse eller Gjendrivelse af dette maa saaledes ogsaa træffe hans Omformning af de nævnte Beviser. Hvad angaar Hr. Dons’s Polemik mod
