Cap. 2. Dalir Ɔ: Gudbrandsdalir, see Har. Haarf. S. Cap. 2.
Eyin mikla d. e. Øyin helga, nu Helge-Øen i Mjørs eller Mjors d. e. Mjøsen.
Upplønd, nu Oplandene, hvortil henregnedes Romerige, derunder indbefattet Oudalen, Soløer, Østerdalen, Hedemarken med Biri og Vardal, Gudbrandsdalen, Toten, Hadeland, Land, Ringerige, Modum og Sigdal. I den ældste Tid synes man ogsaa at have henregnet Valders (Fornm. S. IV. C. 50) og Hallingdal dertil; men vist ikke senere (cfr. Saml. t. d. Norske Folks Sprog &c. 2 B. S. 102). Indbyggerne kaldtes Upplendingar, og upplendskr, som var fra Oplandene.
Land (see Hadaland S. 34) en Bygd beliggende imellem Hadeland og Valders, for det meste ved Bredderne af Rands-Fjorden (ford. Rønd), strakte sig uden Tvivl i Oldtiden fra Brandabú (Brandbo, den nordligste Deel af Hadeland) og lige til Tonsaasen og indbefattede Sognene Hof eller Fryal (ogsaa Frøysal), Fluguberg (Fluberg), Haunar eller vestra Sinnin (nu Haugner eller Nordsinden), Gardar eller øystra Sinnin (nu Gaarder eller Østsinden), Ullínsakr eller Vestþorp (nu Vest-Torpen), Kinn eller Austþorp (Kind eller Øst-Torpen) og sandsynligviis ogsaa Etnedal. Land udgjorde i 15de Aarhundrede et Syssel.
