Cap. 8. Svíþjód, der udledes af Odins Svídr og þjód, Folk (Odins Folk), d. e. det egentlige Sverige, som saaledes har Navn efter Folket (see Cap. 1). Svíaríki eller Svíaveldi betegner Indbegrebet af alle de Lande, som laae under den svenske Krone. Det bestod af 1, Svíþjód, som indbefattede Provindserne Uppland, der inddeeltes i de tre saakaldte Folklande, nemlig Tíundaland, den viktigste Deel af Svíþjód, med Kongens Residents Uppsalir (Gamle Uppsala) efter hvilken Stad Riget undertiden kaldes Uppsalaríki, Fjadrundaland (nu Fjerdhundra), den sydvestre Deel og Attundaland den sydøstre Deel (angaaende det fabelagtige Sagn om disse Navnes Oprindelse see Ynglinga-Saga C. 29); desuden Vestmannaland, Sudrmannaland (Södermanland) Kystlandet Sjáland eller Rodhin (nu Roslagen) og Gestrekaland (Gästrikeland). Til Svíþjód i udstrakt Forstand maa desuden beregnes Næríki og i Almindelighed ogsaa Vermaland, samt Jarnberaland, nu Dalarne (Dalir) og nærmest den østlige Deel af denne Provinds, der ansaaes som en Deel af Vestmanland og i Slutningen af 12te Aarhundrede var en meget svagt befolket Skovegn, hvis Indbyggere endnu vare Hedninger (Sver. Saga C. 12), og senere ogsaa Helsíngjaland (Helsingland), hvortil foruden det nærværende Landskab af dette Navn, som egentlig hedte Sundadh (Sundhed) ogsaa hørte Medalpad og Ångrmannaland. 2, Gautland, (eller Gaudland, nu Götaland), der inddeltes i Vestra-Gautland (Vester-Götland) og Eystra-Gautland (Øster-Gautland), hvilke Provindser
