Gardaríki (eller Gardaveldi, Gardar) d. e. Gaardenes Rige, hvorved forstodes de Lande, som senere kaldtes det Store- og Lille-Rusland, og bestod af tre Hoveddele, nemlig 1, Hólmgardr dem nordlige Deel med Hovedstaden af samme Navn, nu Novgorod; 2, Kænugardr omtrent det saakaldte Lille-Rusland og 3, Palteskja med Staden Palteskjuborg, nu Polozk ved Floden Düna, altsaa en Deel af det gamle Lithauen. Tillægsordet gerzkr eller girzkr betyder fra Gardar eller Gardarike.
Saxland (I Middelalderens Latin Saxonia), egentlig det af Saxer beboede Land, men hvilket Navn udstraktes til hele Tydskland fra Alperne i Syd til og Rhinen i Vest. I mere indskrænket eller egentlig Betydning var Saxland den Deel af det nordlige Tydskland, som paa begge Sider af Weser-Floden strækker sig imellem den nedre Deel af Elben indtil Rhinen og Nederlandene. Det udgjorde altsaa omtrent den Strækning, som senere har for det meste indbefattet den nedersachsiske og vestphalske Kreds af det forrige tydske Rige, og for Tiden indbefatter den paa Vestsiden af Elben liggende Deel af det Brandenburgske, Holsteen, Kongeriget Hanover, det Oldenburgske og den under Kongen af Preussens Herredømme staaende Provinds Westphalen eller Westfalen, hvilket Navn oprindelig svarer i Betydning til det gamle norske Landskabs-Navn Vestfold.
Odinsey (Odinsve) i Fjóni, nu Odense, Hovedstaden paa Fyen i Danmark. Af det Navn Fjón forekommer ogsaa et Landskab i det vestenfjeldske Norge, nemlig nuværende Sandnæs Sogn i Lindaas Prgd. i Nordhordlehn.
Jötunheimar d. e. Jøtnernes eller Jætternes Hjem, et fabelagtig Land, hvis Beliggenhed derfor angives forskjelligt. Naar Jötnerne, som af Nogle, men vistnok uden Grund (see Hallenbergs Anm. til Lagerbrings Hist. 1ste Afd. S. 61 ff.), holdes for et finsk Folkefærd, med Rette antages for Grundstammen i Norges og Sveriges Indbyggere før Asernes Indvandring, saa maatte følgelig ogsaa Jötunheimar nærmest være at søge i bemeldte Lande. Imidlertid henvise de fabelagtige Sagaer til de Egne, som ligge omkring den Botniske Bugt (Helsíngjabotn), og som oftest endulængere imod Nord og Øst, nemlig Landet i Nord for Gardarike op til og omkring det Hvide Hav (Gandvík). I Jötunheimar siges Jarledømmet Aluborg at ligge; der laae Geirrødargardar (Geirrødsgaard) og Grímsgardar mod Norden i Elivogar (Petzora?). Risaland med Kong Gudmunds Residents Glæsisvellir (Glæsisvold), hvortil hørte Herredet Grundir med Jarlesædet Gnípalundr, siges dog at være adskilt derfra ved Floden Hemra.
Selundr (eller Sjálundr, Sælundr, Sjóland) d. e. Sølunden eller Sølandet, nu Øen Sjæland i Danmark.
Hleidra, nu Leire, Danmarks ældste Kongesæde, ved Bunden af Ise-Fjord ved nuværende Grevskab Lethraborg.