Denne siden er godkjent
Vildt stamper Vidar mod de haarde Fliser,
Tyr hæver truende den venstre Arm,
Med blege Kinder staa de høie Diser,
Mens Hjertet banker stærkt i bange Barm.
Og Fenris’s Hyl med Heimdals Horn sig blander.
Den klare Bevrøst hyller sig i Damp,
Mens Asers Flok i Fylking paa den stander
Og møder stolt den sidste Dødsens Kamp.
Men se! — det var ei Jøtners grumme Vælde
Ei Surturs Flammer og ei Naastrands Nat,
Som skulde Valhals gamle Guder fælde
Og styrte dem i Undergangen brat.
O nei, den Magt, der knuste deres Vælde,
Den kom fra Syden blid og foraarsvarm, —
Som Vaaren smelter Sne paa Nordens Fjelde,
Saa segned Asers Æt for Christi Arm.
