Departementet afgivne Betænkning i Trykken, og da Trykt er lettere og behageligere at læse end Skrift, har jeg tilladt mig at fremsende tvende trykte Exemplarer.
I den af det Kongelige Kirke-Departement til Stortinget i Heftet No. 67 meddelte Beretning om det norsk-lappiske Seminariums Forflyttelse fra Trondenæs til Tromsö er igjen optaget Spörgsmaalet om det lappiske Seminariums Adskillelse fra det norske. Da en saadan Adskillelse ogsaa er et Livs og et Döds-Spörgsmaal for det lappiske Folks tilkommende Skjæbne, beder jeg om Tilladelse til ligeledes korteligen at gjore opmærksom paa de uudeblivelige Fölger af en saadan Adskillelse.
Det hedder i denne Beretning:
— — „Endelig paapeges Hensigtsmæssigheden og Nödvendigheden af at et særskilt Seminarium, maaske helst i Östfinmarken, bliver oprettet til Oplærelse og Uddannelse af Finneskolelærere, hvoraf faa i de senere Aar have frekventeret Trondenæs Seminarium, ligesom det synes indlysende, at det er uhensigtsmæssigt at lade Skolelærersubjekter af to paa Dannelsestrin, i Levemaade og andre Forholde saa forskjellige Folkefærd, som Normænd og Lapper, erholde paa samme Seminarium ens Undervisning og Opdragelse.“
„Af de i Aaret 1847 i Christiania sammenkaldte Seminariebestyrere anbefaledes derhos Oprettelsen af et eget Skolelærerseminarium eller en efter indskrænket Maalestok anlagt Dannelsesanstalt for finske Skolelærere, der nöje var beregnet paa deres Folkeliv, Sprog og Udvikling.“
„Med Hensyn til det foreslaaede særskilte Seminarium for Finnerne har Biskopen bemærket, at et saadant
