Norgara, hend aappaa se paa alt Fælk, aa ingind fik ga tefreds for a. Saa treft ’n ti’n Jo Seji i By’n indgaang, aa da begjyndt’n naa aa aappaa se paa’n; saammaa ter’n gjekk, saa haang ind ette a, aa brukt Kjeft aa brøu se paa’n. Fuld va’n naa som i Svin den da Norgar’n mengaang, derfor va’a naa saa rent slem aa. Paa de sist da, saa va’n Jo Seji asta aa smikka aa’n ni’n Rendsten, aa let’n liggje der, tert Politia tom, for dem va’n naa godt kjendt me Norgar’n. Naar’n ha gjort fraa se dem, saa ha’n Jo Seji rest tu By’n hend; men da set’n ette a oppaa Tegind aa naadd a der. Saa kjem ind ini Stogo flygend aa spær ette om „Prestbikkja“ va der. Hend kalla’n Jo for Prestbikkja, fordi’n va Husmand’n aa’ Presta. „E de me du mene,“ sa’n Jo, saa kom bere hit“. „Ja e du der di Prestteppe, du e,“ sa’n, aa flaug paa’n Jo paa Timen. Men da vart gellind Endind i Vere paa Norgara da lel! Hend tok aa vendt boe Stapparend paa a pund Lofte aa set Høue mot Gælvi aa stuka[1] te; derme la’n indne aa set Knøe paa Bryste daa a, saa Blosprut’n sto bode tu Mund aa Nassi. Huf du va tung no Jo“, sa’n. Da fik ind saa my at’n alder vart Kar mer.
Saa ha’n i Sysjenban Norgar’n, som ’aam kalla Tobakløus. Hend var mykji stærkar ind Norgar’n aa fuldkom’n lik’n te aa aappaa som aa le te aa hengj se paa Fælkje. Den da Køusind fik ind hend Lars Norgara da te aa res oppi Selbu aa betal Prestbikkja for Bryst-
- ↑ stuke = trykke te hart, – Stappar = Fot, – Knø = Kne.
