maatte høre detektivens skridt, vendte han sig ikke en eneste gang omkring for at se, hvem det var, som fulgte ham i hælene. Han gik med hænderne dypt i frakkens lommer, cigarretten tok han ikke en eneste gang ut av munden.
De to nattevandrere blev ikke forstyrret underveis gjennem den mørke bydel, men der hadde været glimrende anledning til et overfald; lille Gibson gik paa fortauget og strøk tæt forbi de skumle portrum, som nu og da gav indtryk av at være befolkede. Han foragtet endog den enkleste av alle forsigtighetsregler, naar man er paa vandring i et usikkert strøk: at gaa midt i kjørebanen.
Men endelig kom han da ut i frit terræn, ut paa Tordenskjolds plads. En frisk bris strømmet ind fra havet, saa vandrerne maatte holde fast paa sine hatter. Her var det forholdsvis folksomt og baade lille Gibson og Asbjørn Krag blev tiltalt av nogen av gatens løse fugler, som drev omkring de smaa frihandlerbutikker, som endnu var aapne.
Utenfor Søgaten nr. 16 C., stanset den unge mand. Han gik ut i kjørebanen og saa op, som om han ventet at finde lys i nogen av vinduerne. Men alle vinduerne i den store gaard var mørke. Krag visste, at han hadde sin ungkarlsleilighet i anden etage, en liten elegant leilighet paa 3 værelser, hvor han bodde ganske alene, og hvor han kun hadde en gammel kone til opvartning om morgenen.
Gibson laaste ytterdøren op og forsvandt inde i gangen efter at ha lukket den i laas igjen. Krag gik hen til den lukkede dør og lyttet, til lyden av hans skridt hadde tapt sig opover trappen. Saa tok han hurtig sit nøkleknippe op og forsøkte at aapne døren. Det varte en stund, inden han fandt den rette nøkle, og Asbjørn Krag blev herunder mere og mere nervøs, som om han var bange for, at noget skulde hende, medens han holdt paa at tukle med den