— Ikke ved selve gaarden, men ved dens marker. En
spekulant maa arbeide med mangeislags midler i vore dager.
Jeg har ogsaa mine skjulte hjælpere, som De vel har
forstaat. Og gjennem disse skjulte hjælpere fik jeg vite, at en
stor del av Stokke gaards marker skal eksproprieres for den
nye jernbane. Det er absolut sikkert.
— Spioner i departementerne, mumlet Krag.
— Spioner hvor De vil, svarte konsulen, men jeg hadde nu den vishet, og jeg visste, at det gav gaarden en øket værdi av mindst 150,000 kroner. Derfor kunde jeg godt strække mig saa langt som til at by et halvt hundred tusen mere end den var værd. Men uheldigvis kom Maxim til. Han maa ogsaa ha faat vite det. Her har De grunden til min optræden i denne sak, andet og mere er der ikke. Nu kan De gaa til Deres ven og fortælle, at han er 150,000 kroner rikere, end han visste om.
— Det er jo glædelig, sa Krag.
— Agter De saa at skandalisere mig efter dette?
Krag reiste sig.
— Min kjære herre, sa han, De har set for mørkt paa situationen. I virkeligheten har det aldrig været i mine tanker at skandalisere Dem. Jeg er ikke til for at bringe ulykker istand, men for at forebygge ulykker. Den oplysning, De nys har git mig, er av vigtighet for mig. Den sparer mig endel arbeide, fremforalt sparer den mig for at spille mere komedie med Dem. De har hat en mellemmand, ikke sandt, som har git Dem disse værdifulde oplysninger. Og hans navn er —
— Han er en skygge, svarte konsulen.
— Ah, en skygge.
— Ja, en navnløs.
— Saa kan vi kalde ham hr. Navnløs. Hvad skal vi gjøre med ham?
