— Det vet jeg ikke, svarte Krag, men jeg har set ham
en gang tidligere.
Ryberg var allerede ute i trappegangen, da den fremmedes skridt hørtes nedenfor.
Ryberg brettet frakkekraven op over ørene og gik. Det var en kold morgen.
Krag lukket døren efter ham og blev staaende inde i entreen ganske stille.
Litt efter naadde den fremmede op paa trappeavsatsen. Detektiven kunde høre hans tunge pusten utenfor.
Den fremmede ringte.
Klokkens skarpe kimen gjenlød i det uhyggelige hus. Men Krag gjorde ikke nogen mine til at lukke op.
XXIII.
Manden, som gik tilro.
Asbjørn Krag ventet urørlig stille indenfor entredøren. Den anden gjentok sin ringning flere ganger. Indimellem bandet han, fordi han ikke fik noget svar. Han forsøkte at titte gjennem glasruten, men gardinerne hang saa tæt, at det ikke var mulig for ham at se noget. Da han hadde holdt paa med ringeapparatet i nogen minutter, gik han ærgerlig brummende nedover trapperne.
Asbjørn Krag listet sig ind i værelset igjen. Gjennem vinduet kunde han se, at manden hurtig gik opover Drammensveien. En anden fulgte ham i nogen avstand. Krag nikket tilfreds. Han er flink, mumlet han; fyren vil ikke undslippe. Den mand som fulgte, var detektiven Ryberg.
Saa tok Asbjørn Krag endnu et sidste overblik over