— Det forekommer mig, sa han, at De slap et bytte, som
De hadde mellem hænderne.
Krag satte et forbauset ansigt op; — altfor forbauset til at det skulde være naturlig.
— Hvad mener De? spurte han.
— Jeg sigter til danserinden. Hun er jo den eneste som vet noget. Først fik De konstatert, at hun hadde løiet og derefter lot De hende løpe. Indrøm, at det er forbløffende.
— Jeg er ikke sikker paa, hvad hun vet, svarte Krag gaatefuldt, men jeg er ialfald sikker paa, at jeg ikke mere kunde faat et fornuftig ord av hende, før hun hadde talt under fire øine med Gibson. Det var for hans skyld, hun kom her.
— Tror De da, at Gibson har fortalt hende, at han var presset av Bewer.
— Det har han slet ikke fortalt hende. Slike stakler er baade forfængelige og feige.
— Men hvordan kunde hun saa vite om hans forfærdelige situation. Eller har hun ikke visst om den.
— Jo, hun har visst om det. Bewer har fortalt hende det.
— Saa er det allikevel rigtig, at hun har været Bewers veninde.
— En mand som Bewer, svarte Krag, har benyttet sig av mange redskaper. Hun var et av dem. Enten kom hun for at bønfalde Bewer om at være overbærende med lille Gibson, som hun tydeligvis elsker. — Eller ogsaa —
Krag fuldførte ikke sætningen. Han gik hen til vinduet og saa ut. Gibson og danserinden dukket i det samme frem nede ved automobilen. Chaufføren saa op og Krag gav ham et vink om at han kunde kjøre. Gibson hjalp Fiorella op i vognen.
