— Kom hit sa han til opdagelsesbetjenten, De maa være
vidne.
Begge de to mænd bøide sig over den dræptes tegnebok som over et kostelig smykke, og Krag foldet den ut.
Dens indhold var ikke stort.
— To hundredkronesedler, sa Krag idet han la nogen pengesedler paa bordet.
— Og tre tikronesedler, tilføiet opdageren, idet han noterte.
— En leiekontrakt paa Drammensveien I I 5 c, fortsatte Krag, et pas, utstedt av den danske regjering lydende paa Harry Widler for ophold i Frankrike, det var en oplysning, noter det navn.
Opdageren noterte.
— En chek paa Den norske kreditbank paa 4000 kroner. Det var da endda noget. Den er kvittert, ser jeg. Utstedt av Landmandsbanken i Kjøbenhavn. Hallo, et fotografi!
Krag trak et kabinetsbillede frem.
— Nei, se dette fjæs, utbrøt han, hvad anslaar De ham til?
— Falskspiller, sa opdageren uten at betænke sig.
— Ikke saa galt gjettet, forhenværende opvarter eller barber, nuværende greve og falskspiller, eller hoteltyv. Jeg tænker, De har ham i arkivet hos Rønning. En jernbanebillet Berlin-Kristiania, naa saaledes, skurken kommer altsaa fra Berlin.
— Skurken? spurte opdageren, idet han blinket med øinene.
— Jeg tar aldrig i mig igjen en saadan kraftig karakteristik, sa Krag; saa er der ikke mere. Jo, her finder jeg et sidste papir. Hvad ialverden, skurken har ogsaa kunstneriske tilbøieligheter. Det er en konsertbillet. Tredje bænk numer 14 hos Hals.
