Noget forunderlig var igjen hændt:
Gatedøren, som Krag fandt aapen, da han kom, den var
i mellemtiden blit stængt.
XX.
Løgn eller sandhet?
Hvad der var skedd i mellemtiden stod med en gang klart for Asbjørn Krag. Han husket, at han hadde hørt skridt nedover kjøkkentrappen, straks efter at han var kommet ind i værelset, endnu forinden han hadde opdaget, at der var begaat nogen forbrydelse.
Skridtene kunde ikke hitrøre fra nogen anden end morderen, som flygtet.
Og morderen maatte ha set, at Asbjørn Krag kom.
At han derefter hadde aandsnærværelse nok til at stænge hovedutgangen til gaten, viste, at han maatte være i besiddelse av meget stor koldblodighet. Disse refleksioner gjorde Asbjørn Krag, mens han ventet politimandens ankomst. Han kunde hele tiden høre Rybergs ilsomme skridt opover trappen. Litt efter ringte det hvast paa entreklokken.
— Hvem er det, som kommer? spurte danserinden.
— Det er en politimand, svarte Krag.
— Endnu en politimand, mener De?
— Som De vil. Nu gaar jeg for at lukke ham ind, men De maa ikke bevæge Dem fra Deres plads imens.
— Hvorfor ikke?
— Det er en befaling, sa Krag, glem ikke, at De befinder Dem midt i Centrum av en merkelig mordsak. De er vort vigtigste vidne. De maa være forsigtig. Hvis De
