Hopp til innhold

Side:Riverton,Stein-Morderen fra morket-1914.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
109


– Nei, svarte den fremmede: men alle bladene har jo billeder av dette sted.

Han gik nærmere og besaa apoteket paa det nøiagtigste. Særlig syntes han at interessere sig for døren og vinduerne, deres indbyrdes forhold til hinanden og deres avstand fra jorden. Det var nu noget saa gjennemtrængende interessert over hans granskende og stilfærdige undersøkelser, at gutten blev ganske taus.

Omsider sa saa den fremmede:

– Jeg er litt forkjølet idag. Jeg vil gaa ind og kjøpe mig nogen pulvere.

Gutten fulgte med ham ind i apoteket.

Provisor Larsen ekspederte. Den fremmede bestilte nogen pulvere, hvis tilberedning tok over fem minutter. I al den tid gik hans blik rolig søkende over hele apoteket. Han la merke til hver ting. De forskellig farvede flasker paa hylderne syntes at interessere ham likesaa meget som gulvets slitte planker og disken og de støvete glas i de mange vinduer og den lukkede dør ind til det lille værelse. Men det var ikke bare den almindelige nysgjerrighet ved at se paa alle disse ting, han la for dagen. Der var heller ikke noget søkende i hans blik, som om han ventet at finde noget bestemt. Men det var likesom han vilde indprente i sin bevissthet et billede av apotekets indre, en nøiagtig gjenspeiling av, hvorledes hver enkelt ting saa ut og var plasert i forhold til de andre ting. Tilslut, da han hadde faat og betalt sine pulvere, tok han et overblik over det hele for likesom at samle det altsammen i et brændpunkt i sin erindring og saa gik han.