I
FUGL ELLER MENNESKE?
Apoteket skulde efter bestemmelsen stænges klokken otte, men endnu klokken halv ni randt lysstrimerne ut fra dets oplyste vinduer og kastet brede, gule flaker henover den haardfrosne vei. Folk som var paa vandring til og fra den lille landsstation kunde se apotekeren indenfor. Han stod bøiet over disken i ivrig samtale med en mørkklædt mandsperson. Denne persons ansigt kunde ikke sees, da han stod med ryggen mot vinduerne.
Det var i en av de sidste dager av november. Men det var en sen vinter dette aar. Sneen hadde endnu ikke kommet. Men den kunde ventes hver dag nu. Det var netop et saadant veir, som varslet et kommende snefald, himlen var disig og graa, kulden bet i ørene og barfrosten slog veiene haarde som staal. Folk hadde travelt med at komme i hus.
Viseren paa det store ur, som hang mellem apotekets reoler nærmet sig sterkt 9, da apotekeren ved tilfældigvis at reise hodet blev opmerksom paa, at tiden var saa langt fremskreden. Han gik da utenfor og satte lemmer for apotekets vinduer. Apoteket hadde ialt fire vinduer. Døren stod midt mellem dem. Den
