— Hvad beskæftiger De Dem egentlig med
om Dagen? spurgte jeg.
— Skriver Breve, svarede han, jeg har paalagt nogle Agenter i Kristiania et svare Bryderi med at indhente Oplysninger. Og saa venter jeg — paa noget som skal hænde.
— Skal hænde?
— Ja.
Jeg skulde netop ved den Leilighed tilbage til min lille Hytte ud paa Odden og Asbjørn Krag fulgte med mig. Asbjørn Krag næret en paafaldende Interesse for denne Hytte. Han sa, at den mindet ham om et lidet Fyrhus som den laa der yderst ude paa Odden.
Da vi nærmet os Hytten, pegte han paa den og sa:
— Kan De nu se, hvor De bor ensomt?
— Javist bor jeg ensomt.
— Her er vi ved det nærmeste Hus og der er flere Minutters Vei herfra og hen til Deres Bolig.
— Jeg forstaar det.
Detektiven rystet betænksomt paa Hovedet og gik videre.
Han forlod mig henne ved Hyttevæggen.
Før han gik spurgte jeg ham:
— Tror De noget paa den Antagelsen om Taterne?
— De kan da forstaa, svarede han, at Forst-
