klubbens kortspilhylser opdaget visse fingeravtryk, som hverken var Reismans eller spilleinspektørens. Jeg tør vedde hundrede mot én paa, at disse fingeravtryk nok skal vise sig ved nærmere undersøkelse at være Suronens. Han har hørt om spillet og de forseglede kort og har fundet en anledning til at ombytte kortene. For en dreven indbrudstyv er det ikke vanskelig at aapne klubbens gamle kasse. Det skal nok ogsaa være ham, som har hvisket Reisman det raad i øret at spille med uaapnede segl. Suronen hører til de mennesker, som tar alt med. Det stemmer ogsaa med de oplysninger min mand i Kristiania har sendt mig. Desværre kan vi ikke paaføre Suronen direkte forbrydelser, dertil har han kanske været for klok, men jeg gad vite hvad politimyndighetene f. eks. i Stockholm, i Dresden, i Ostende sier, hvis vi spør dem: Ønsker De at se Eugen Yrjo Suronen fra Helsingfors?
Nuvel. Det som især befæstet min overbevisning om at Suronen spilte under dække, var, at han maalbevisst undgik Jos her i Kjøbenhavn — tiltrods for at han dog paa en maate var en ven av ham. Jeg saa dem aldrig sammen. Tilgi mig, kjære Jos, men et øieblik ante jeg noget om en kjærlighetsaffære, hvori frøken Aino var midtpunktet mellem Dem og Suronen, ja som sagt, tilgi mig, det var altsaa galt. Nu kan vi jo sagtens forstaa, hvorfor aldrig Jos og Suronen viste sig sammen. De var jo begge én person. Tilslut følte jeg mig imidlertid saa desorientert at jeg besluttet at avlægge Jos et besøk paa hans værelse — fremdeles under paaskud av at jeg var den fransk-jødiske forretningsmand, som ønsket at foreslaa en affære. Jeg traf ikke Jos. Derimot kom Suronen ut av Jos' værelse. Straks da jeg saa ham, faldt der som skjæl fra mine øine, og for at redde min situation, lavet jeg et optrin som nødvendiggjorde at jeg blev kastet ut.
Jeg kunde nu sætte regnestykket op med nye værdier, og nu stemte det hele. Suronen hadde som «Jos» drevet underhandlinger med D. O. S. Han benyttet sig av disse underhandlingers svingninger til at spekulere paa børsen. Han visste jo fuldkommen, hvorledes papiret vilde stige eller falde. Han kunde ha nøiet sig med at hæve Reismans depositum, Christensens kreditiv og andre av de værdier, han hadde tilgang til i Christensens bank, saa hadde vi kanske
