— Jeg tror ikke det blir nødvendig med haandjern,
bemerket Krag rolig; han sitter saa godt derinde i sofahjørnet,
hvor jeg har placert ham. De har forresten skuffet mig
nu, Suronen, tilla ham, idet han vendte sig mot den likbleke
finne; jeg trodde virkelig De hadde mere aandsnærværelse
end som saa. Hvad ventet De at kunne utrette med den
revolver? Slippe ut? De hadde allikevel blit stanset nede
i trapperne.
Suronen strøk sig med haanden over panden.
— Jeg har intet at tale med Dem om, sa han omsider. Saa pekte han paa Jos og fortsatte:
— Men den herre blir nødt til at underhandle med mig. Alle disse forklaringer av politiet er unødvendige.
— Jeg gir ingen forklaring, sa Krag, jeg rekonstruerer saken. Og av denne min fremstilling vil det avhænge hvor De kommer til at underhandle videre med den herre, paa politistationen eller her. Tillater De saa at jeg fortsætter? Kast et blik paa min danske kollega. Han er sikkert ikke til at spøke med længer.
Jos svarte ikke.
— Tillat mig blot et spørsmaal til skibsreder Christensen, sa Hansted-Jensen. Av Deres utseende at dømme kommer De langveis fra. Men der skulde dog ikke være saa lang vei fra Dragonstræde til Paladshotellet.
— Dragonstræde? mumlet Jos uforstaaende.
— De var dog i Dragonstræde klokken 5 idagmorges?
Krag grep ind.
— Ved den tid befandt Jos sig endnu mange, mange mil
fra Kjøbenhavn, sa han.
XLI.
ASBJØRN KRAG FORKLARER.
Jos hængte sin frak av sig og puttet sine hansker og sin lue ned i frakkelommerne. Han strøk fugtigheten av skjegget og gjorde en bevægelse inde i sine klær som om han samlet sine muskler. Saa tok han plads paa den ledige stol ved bordet. Der var ikke megen spøk at se hos ham i dette øieblik, men hans tætte kraftige skikkelse uttrykte
