Hopp til innhold

Side:Riverton,Stein-Fjerdemand-1920.djvu/134

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest




XXXI.

HOS NIMB

Det blev en fortræffelig soupé, saaledes som kun dette gamle, ansete etablissement kan sætte paa benene. Krag hadde valgt en plads hvorfra han hadde utsigt til salen og samtidig selv kunde sitte uforstyrret. I den første time syntes han udelukkende at interessere sig for menuen og vinene, og Hansted-Jensen (som var kommet med prisværdig raskhet) forsøkte forgjæves at faa ledet samtalen ind paa andre ting. Selv ikke da den danske opdager gjorde ham opmerksom paa at ogsaa Suronen befandt sig i lokalet, gjorde det synderlig indtryk paa Krag. Han bare nikket og svarte:

— Tak, jeg har set ham. Men hvad foretrækker De til disse herlige forretter? Foretrækker De en liten cocktail eller en snaps efter svensk skik. Jeg tør anbefale Dem snapsen. Her faaes en 30 aar gammel Lysholmer, let avkjølet. Det er med gammel akvavit som med fin konjak — den maa ikke være for kold. Godt, saa bestemmer vi os for Lysholmere.

Saa kom snapsen og de smaa forretter, smakfuldt arrangert paa en sølvbrikke. Der var blandt retterne slike ting som var ganske usedvanlige i den tid, saasom store, flaadde franske sardiner. Efter suppen kom en Homard americaine, hvis tilstedeværelse bragte Krag til at beklage det infame dyrplageri som menneskene maatte finde sig i. Det var nemlig nødvendig, hvis en hummer paa amerikansk skulde være korrekt tilberedt, at den forinden kokningen med en træklubbe blev levende radbrækket. Krag mente overhodet at det moderne kjøkken i raffinerte finesser langt overgik inkvisitionens mysteriøse torturkammer. Hansted-Jensen stirret bestyrtet paa sin kollega, som med velbehag smattet til en Pol Rocher brut 1906. Han hadde aldrig tidligere lagt merke til at Krag var særlig henfalden til bordets glæder. Og han fik en bestemt mistanke om at Krag hadde en skjult hensigt med disse belærende foredrag ved hver ny rets ankomst. Serveringen foregik under overopsigt av en ældre, engelsk anstrøken hovmester som smilte umerkelig ved at paahøre Krags utlægninger. Hansted-Jensen fulgte denne hovmester med øinene, indtil han fik