at steile. Det var et ark blaat brevpapir, hvorpaa der var nedskrevet følgende:
- Kjære Jos!
Du maa komme herut en tur forinden du reiser. Det er nødvendig. Ellers trues hele foretagendet. Jonassen venter med bilen.
Reisman.
Krag maatte læse den krøllede skrivelse to ganger
igjennem. Derefter betragtet han selve brevpapiret nøie. Jo,
det kunde ikke være tvil. Det var det samme slags papir
som det han selv var i besiddelse av.
Hansted-Jensen forstod at Krag maatte ha fundet noget meget vigtig. Han bad om at faa se det, læste det og rystet paa hodet. Han forstod ikke noget av det.
— Gudbevares hvordan De ser ut, sa han. Det er like som om de stirrer ind i andre tidsaldre.
— Det er brevet klokken 3, sa Krag aandsfraværende, brevet klokken 3, gjentok han,
— Brevet klokken 3 her nede, sa Hansted-Jensen, hør, min kjære ven, hvorledes vil De jeg skal kunne forbinde noget med det? Det later sgu heller ikke til at De forstaar noget av det.
— Men hvofor i alverden finder jeg dette brev hos Suronen? spurte Krag. Men det var likesom han talte til en helt anden.
Derefter gik han tankefuld hen til vinduet og begyndte at tromme med fingrene paa den frosne rute. Saa vendte han tilbake igjen til sin kollega og stirret paa ham med et utrolig aandsfraværende blik.
— Javisst, sa han pludselig, javisst. Det maa jeg gjøre!
— Hvad maa De gjøre? spurte Hansted-Jensen utaalmodig.
Pludselig smilte Krag.
— Jeg maa vende bøtten, sa han.
Det var et dansk uttryk som i den foreliggende situation kunde bety noget saadant som at han fra nu ar var nødt til at se saken under en helt anden synsvinkel.
