dræpes for at sikre staten. Paa denne tid ulmer der ogsaa i virkeligheten misnøie mot huset Medici. Dets autoritet og indflydelse var jo i sterk nedgang ved Leo X’s død, da Hadrian VI, og ikke kardinal Giulio, blev pave. Den forjagede gonfaloniere Soderini, Medici’s dødsfiende, puster til av al magt. Just i denne tid er det saaledes ogsaa at Machiavelli faar breve fra ham med tilbud om sekretær-post i Rom — rigtignok hos kardinal Prospero Colonna, pavens feltherre, og ikke hos ham selv; men det skedde visselig blot av snuhet, for des sikrere at ha haab om at faa ham fjernet fra Firenze og dermed fra Medici. Machiavelli har imidlertid mer end nok erfaring for at Soderini ikke duer i farens stund; allerede den grund var tilstrækkelig for at svare nei, — og han reiste isteden i hint erend til Carpi for kardinal Giulio. Frankrike puster ogsaa til sammensvergelsen. — Kardinalen, som nu repræsenterer Medici og styrer Firenze, veirer dette, som ulmer; han vet at Soderini har hemmelige venner i klubben, og gaar om og snuser, hvem de monne være. Hans snedige metode er at spørge dem og andre florentinske borgere tilraads, hvorledes det synes dem at man bør reformere statsstyret i Firenze; han tar dem tilside, gaar fortrolige turer med hver enkelt i sin skyggefulde have. Alt for at komme paa sporet, faa de sammensvornes navne, naa tilbunds i det. Han sætter de godtroende igang, de daler ned og skriver sammen sine forslag om statens styre: Guicciardini, Machiavelli, andre. Men naar de saa kommer med sine raad, eller et hyldningsdigt over republikken
