hensigter med det, ingen av disse er bort i politikken med fingrene. Særlig er der én, Biagio Buonaccorsi (f. 1472 og altsaa litt yngre), som har holdt av ham. De fleste breve av denne art til Machiavelli er fra ham. Paa bare de 8 dages tid han var i Forli hos Caterina Sforza, har man bevaret ialfald tre privatbreve fra ham. Der skriver han om løst og fast, rabler ivei; han fortæller om ophopning av arbeide i kancelliet siden han reiste, om indre rivninger mellem personalet — han maa endelig komme tilbake snart! Og han fortæller om hans frue, den nygifte Marietta, som kommer her op i kancelliet og længes — og for at betegne hendes savn bruker han drastiske uttryk, som neppe en nygift egtemand i vor tid vilde hat let for at goutere. Han holder ham i det hele underret tet om tingenes gang paa alle hold; og glæder sig ved at kunne melde om den lykke, Machiavellis rapporter gjør hos raadet og gonfalonieren. Der er stor og ubetinget tillidsfuldhet i tonen. — Da Machiavelli et aars tid efter er i Frankrike, begynder straks samme art breve at løpe fra Biagio, til ham; i dem beder han ham ogsaa kjøpe hjem med sig smaa ting: „Læg ut for en scudo i hansker og to lerretspunger, av de mindste I finder, og ellers et og andet nips („zachera“), som jeg skal betale til den, I opgir mig. Og saa beder jeg Jer sende mig en støtkaarde („stocco“), men den vil jeg ha som gave; for jeg har ikke faat den, I lovet mig ved avreisen....“ Da Machiavelli to—tre aar senere er i Rom, skriver han og beder ham bl. a. at ta ut en lerfigur („plasma“) for ham, om han kommer over en slik: „men jeg
