Det første direkte vi i grunden vet om Niccolò Machiavelli, er det brev han skrev 1498 (mars 1497 efter gammel florentinsk beregning) til en unævnt
ven i Rom, som hadde bedt ham gaa bort i San Marco-kirken i Firenze, høre paa „munken“ og gi ham litt besked om ham. Machiavelli var da 29 aar gammel, idet han er født 3. mai 1469. En morgen gaar han saa hen og hører Savonarola, og sender derpaa vennen i brev sit indtryk av prædikanten. Jeg skal oversætte litt av det.
Først skriver han nogen linjer om selve striden mellem dominikaner-munken og Borgia-paven Alexander VI, som øver pres paa Firenze’s styre, Signoria-raadet, og kræver at det skal tvinge munken til ialfald at holde sig i sin egen kirke, nemlig San Marco, saa han ikke som nu præker i flere kirker endog paa en og samme dag. Dagens tekst var — skriver han — den i anden Mosebok, utgangen av Ægypten: „Jo mere de plaget dem, desto mere formerte de sig og vokste.“ Som man ser: der dirrer ukuelig
